Benhårde coronarestriktioner, hvor folk er tvunget til at blive i deres lejligheder i ugevis, har hen over weekenden ført til tiltagende protester i Kina.

»Vil ikke have diktatur, vil have demokrati.« »Vil ikke have covid-19-test, vil have frihed.« »Behov for menneskerettigheder, behov for frihed.«

Sådan lyder det blandt andet i den kinesiske storby Shanghai, hvor demonstranter kræver, at Kinas leder, Xi Jinping, og hele kommunistpartiet træder tilbage.

Der florerer flere videoer af protesterne i Shanghai på Twitter, og i et tweet kalder den anerkendte amerikanske politolog Ian Bremmer protesterne for den største trussel mod Xi Jingpings styre nogensinde.

Protesterne er taget til i styrke og har spredt sig til flere byer i Kina, efter en dødsbrand torsdag i et boligkompleks i provinshovedstaden Ürümqi i den vestlige Xinjiang-provins.

Ti mennesker omkom i branden, og fra brugere på sociale medier lyder der beskyldninger om, at ofrene ikke kunne slippe væk på grund af nedlukning af bygningen, og fordi fysiske corona-barrierer forsinkede brandvæsenet.

I Shanghai forsamledes borgere lørdag aften for at mindes de døde i Ürümqi. Det udviklede sig tidligt søndag til en protest.

»Ned med Kinas Kommunistiske Parti, ned med Xi Jinping, befri Ürümqi.«

Kinesiske demonstranter i Shanghai kræver styrets afgang.
Kinesiske demonstranter i Shanghai kræver styrets afgang. Foto: -
Vis mere

»Ophæv nedlukningen i Ürümqi, ophæv nedlukningen i Xinjiang, ophæv nedlukningen i hele Kina,« råbte en folkemængde i videoer, der deles på sociale medier.

Det er ikke hverdagskost med så direkte protester mod Kinas regering, lyder det fra Andreas Bøje Forsby, seniorforsker og Kina-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er relativt sjældent, at vi ser den slags demonstrationer, som retter sig direkte mod det kinesiske styre og Xi Jinping,« siger han og fortsætter:

»Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, at det her får lov til at fortsætte længe, hvis demonstranterne direkte kritiserer den kommunistiske magtelite. Ser vi tilbage på Hongkong-protesterne for et par år siden, var der ganske vist flere millioner, der dristede sig på gaden, fordi de kommunistiske magthavere ikke kunne udøve deres magt direkte. Men så snart Beijing fik indført den nationale sikkerhedslov i Hongkong, blev demonstrationerne hurtigt undertrykt.«

Det er efterhånden nærmest umuligt i dagens Kina at stå op mod regimet, påpeger Kina-eksperten.

»Regimet overvåger og kontrollerer befolkningen systematisk, så det er svært at se, hvordan en protestbevægelse, der for alvor går op imod regimet, skulle kunne organisere sig,« siger han.

Omvendt vil det kinesiske styre ifølge Andreas Bøje Forsby fare mere med lempe over for de demonstranter, der alene protesterer over coronarestriktioner.

Regimet har nemlig selv en interesse i at få lempet sin dybt upopulære og økonomisk uholdbare corona-politik, påpeger seniorforskeren med henvisning til, at der har været tiltagende utilfredshed med nedlukningerne.

»Regimet har brug for at vise en eller anden form for imødekommenhed – uden at indrømme, at man har skiftet spor. Mon ikke regimet derfor begynder at anlægge en mindre restriktiv linje i den kommende tid,« siger Andreas Bøje Forsby.