Voldsomme mængder regn har i snart et par måneder ramt dele af Kina.

Det har betydet flere hundrede døde, oversvømmelser i storbyer og pres på en af verdens største dæmninger, som myndighederne håber kan holde til de enorme vandmængder.

Billederne fra millionbyen Chongqing er mildest talt opsigtsvækkende.

Byens gader står under vand. Beredskabsfolk på paddleboards. Politibetjente i vand til navlen.

Politi redder beboere ud af de oversvømmede gader i millionbyen Chongqing.
Politi redder beboere ud af de oversvømmede gader i millionbyen Chongqing. Foto: ZOU MOU
Vis mere

De historisk store mængder nedbør i flere centrale kinesiske provinser har betydet store omkostninger.

Således anslås det, at der inden den uge, vi træder ud af om lidt, var skader for omkring 160 milliarder kroner.

Omkring 63 millioner kinesere er i større eller mindre omfang blevet berørt.

54.000 hjem er ødelagt.

Et medlem af Chongqings beredskab på et paddleboard for at forsere vandmasserne i byen.
Et medlem af Chongqings beredskab på et paddleboard for at forsere vandmasserne i byen. Foto: STR
Vis mere

219 personer er døde eller savnes.

Kinas leder, Xi Jinping, tager oversvømmelserne ganske alvorligt og har for nylig været ude og kommentere ødelæggelserne.

»Den kinesiske nation har bekæmpet naturkatastrofer i tusindvis af år og har på den måde fået værdifuld erfaring. Vi fortsætter kampen.«

De provinser, som er hårdest ramt, er dem, som Kinas største flod, Yangtze, løber gennem.

Den kinesiske millionby Chongqing under vand.
Den kinesiske millionby Chongqing under vand. Foto: STR
Vis mere

Sichuan, Chongqing, Hubei og Anhui med millioner af mennesker er alle ramt.

Men det kan blive endnu værre.

De enorme vandmasser, der løber gennem Yangtze-floden, som er verdens tredjestørste, har nemlig også lagt et enormt pres på verdens største dæmning: De Tre Kløfters Dæmning i Hubei-provinsen.

For få dage siden nåede den kolossale dæmning sin største volumen af ophobet vand, siden den blev indviet i 2003.

Satellitbillede af De Tre Kløfters Dæmning.
Satellitbillede af De Tre Kløfters Dæmning. Foto: NASA HANDOUT
Vis mere

Det har skabt frygt for, om dæmningen, hvis kapacitet er på 22 milliarder kubikmeter vand, kan holde.

De kinesiske myndigheder har derfor gentagne gange beroliget befolkningen om, at der ikke bør være problemer.

Men for at lette trykket på De Tre Kløfters Dæmning har myndighederne sat gang i en større udtømning.

Det skete, da man lod omkring 49 millioner liter vand strømme gennem turbinerne i sekundet.

En betjent står foran de voldsomme vandmasser, der lukkes ud gennem sluserne i den enorme De Tre Kløfters Dæmning i Kina.
En betjent står foran de voldsomme vandmasser, der lukkes ud gennem sluserne i den enorme De Tre Kløfters Dæmning i Kina. Foto: STR
Vis mere