Hvis man er dyreelsker, så skal man undgå at gå en tur på sandøen Gamlaeyri i Island.

Billeder derfra viser nemlig mere end 50 døde grindehvaler, og det er desværre en kedelig tendens, der bliver ved.

Det var en pilot, som først fik øje på synet af de mange døde hvaler, da han i sin helikopter fløj over øen.

Der er derfor heller ikke nogen officiel forklaring på, hvorfor de mere end 50 hvaler ligger der, men pilene peger i den samme retning.

Grindehvaler svømmer nemlig ofte i kæmpe grupper, og det sker, at de mister overblikket og kommer ind, hvor der er lavvande, så de ikke kan komme ud igen.

»Historisk set har vi ikke mange, der strander,« siger Edda Elísabet Magnúsdóttir ifølge grapevine.is og tilføjer:

»Men det her er mindst det tredje år i træk, hvor grindehvaler er kommet skræmmende tæt på kysten. I det her tilfælde strandede de.«

Hun er biolog på University of Iceland og har speciale i hvaler, og hun er ikke tryg ved det her tilfælde. Det er nemlig sket på et sted, hvor man kun kan holde øje bed hjælp af specielle transportmidler.

De døde hvaler lå på en lang række.
De døde hvaler lå på en lang række. Foto: DAVID SCHWARZHANS
Vis mere

I det her tilfælde en helikopter.

»Vi vidste ikke noget om det, fordi det er virkelig fjerntliggende. Det kan være farligt at tage dertil, fordi tidevandet kan komme så hurtigt,« siger hun.

Det er ikke det første tilfælde af hvaler, der bliver fundet døde på en strand inden for den seneste tid.

Sidste år blev 145 hvaler fundet døde på en strand i New Zealand.

David Schwarzhans var piloten, som opdagede de døde hvaler i Island, og han er ret chokeret over synet.

»Det var tragisk, og da vi stod der med vinden i ansigtet, lugtede det. Det var ikke rart at se, og det var ret chokerende, eftersom der var så mange,« siger han til BBC.

Man mener at vide, at årsagen til hvalernes død var dehydrering.

Hvalerne var kommet på afveje, da de, selvom det er et normalt, at de opholder sig i området på det her tidspunkt, var endt inde i fjorden i Snæfellsnes.