I en meget blodig video, der er blevet offentliggjort torsdag af politiet, ses et bandemedlem gå amok med to knive på en kvinde i det sydlige Californien.

Bandemedlemmet overfalder den 54-årige kvinde inde i en butik, og under hans amokløb dræbte han i alt fire personer.

Kvinden ses siddende i et mindre forsikringfirma, da en mand iført en blå hætte kommer frem til hende og trækker knivene frem.

Den forfærdende video er offentliggjort af politiet i Garden Grove, skriver avisen New York Post.

Kvinden værger for sig med armene, da han flere gange stikker løs på hende, inden hun flygter om bag et bord.

Hun blev stukket adskillige gange, men det forventes at kvinden - der ikke bliver identificeret - overlever.

Hun var 'meget modig', siger Carl Whitney fra politiet i Garden Grove.

»Hun kæmpede så godt hun kunne.«

Politiet kendte godt manden, Zachary Castaneda, fra bandekriminalitet i området.

Politiet har anholdt en 33-årig mand i Orange County, som mistænkes for i løbet af to timer onsdag at have dræbt fire og såret to personer i en række knivagnreb. (Arkivfoto). Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Politiet har anholdt en 33-årig mand i Orange County, som mistænkes for i løbet af to timer onsdag at have dræbt fire og såret to personer i en række knivagnreb. (Arkivfoto). Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han er tidligere blevet snuppet med metamfetamin og har været i fængsel for at sælge narkoen til andre.

På en to timer lang 'turne' stak han fire uskyldige mennesker ihjel og røvede adskillige steder.

Da den 33-årige Castaneda endelig blev arresteret uden for en butik i Santa Ana, var han dækket i blod, og han havde netop dræbt en sikkerhedsvagt og stjålet hans pistol.

»Han reagerede meget voldsomt hos os under hele natten, og han fortalte os aldrig, hvorfor han gjorde dette her,« sagde politichefen Tom DaRe.

Castaneda var på fri fod mod en kaution, selv om han var blevet dømt for at bære et skjult stikvåben, da han gik amok.

Hans kæmpe straffeattest inkluderer fængselsstraffe for biltyveri, for at besidde og sælge metamfetamin.

Han er også dømt for at være bevæbnet med et angrebsgevær.