Det er stadig ikke lykkes at få styr på den voldsomme brand i Norge, der siden tirsdag aften har raseret i Ålesund.
Gennem natten har også civilforsvaret og politiet været til stede i området, men branden er stadig ikke blevet tæmmet.
Det skriver flere norske medier - herunder NRK og VG.
Sidsnævnte beskriver, hvordan brandfolkene blev fjernet fra det ramte område kaldet Sukkertoppen tirsdag aften.
300 personer er evakueret fra området, skriver NRK.
Politi og beredskab har fokus på, at branden ikke skal nå et hus i nærheden.
»Indtil videre har vindforholdene været gunstige, men vi kan ikke udelukke, at det kan komme ned mod bygningerne, så vi er fuldt ud klar over, at branden ikke burde nå boligområder på sydsiden,« siger talsmand for norsk politi Eivind Klokkersund ifølge NRK.
Beredskabet oplyser, at man i forbindelse med at dagslyset vinder frem, vil tage stilling til, hvordan man kan fortsætte slukningsarbejdet onsdag morgen.
