En voldsom skovbrand er brudt ud i delstaten Californien i USA fredag. 

Det skriver CBS.

Branden hærger i Antelope Valley, som ligger omkring 70 kilometer fra storbyen Los Angeles. 

Ifølge Californiens skov- og brandmyndigheder spredte branden sig hurtigt og truede flere bygninger.

Myndighederne i området har derfor udsendt evakueringsordrer til beboerne i området, mens andre er blevet bedt om at blive indendøre og tænde klimaanlæg. 

Brandfolk kæmper med at få branden under kontrol, men advarer om, at branden kan risikere at sprede sig længere sydpå.