Thailandsk politi har afsløret en genbrugsfabrik, der vaskede brugte ansigtsmasker og solgte dem som spritnye, i Saraburi, 80 km nord for hovedstaden Bangkok.

Politiet gjorde det afskyelige fund, da de gennemsøgte et hus i mandags. De fandt ikke mindre end 200.000 brugte masker, klar til af blive solgt for 3 bath (63 ører) stykket.

Seks arbejdere var i gang med at sortere maskerne, stryge dem, folde dem og endeligt placere dem i kasser.

Politiet fandt også brugte masker i huset. Det var planen, at også de skulle genbruges, skriver den malaysiske avis The Star.

En heldig kvinde har fået fat på en ansigtsmaske - selv om skiltet siger, at de er udsolgt i Bangkok den 6. marts 2020.
En heldig kvinde har fået fat på en ansigtsmaske - selv om skiltet siger, at de er udsolgt i Bangkok den 6. marts 2020. JACK TAYLOR

Tre mennesker blev arresteret - den 47-årige ejer af huset og to medsammensvorne på 44 og 46 år.

»De solgte maskerne for tre bath stykket online,« sagde den lokale politichef. »De har genbrugt over 200.000 masker på 20 dage, indtil vi gennemsøgte lokalerne efter et tip.«

Straffen for at genbruge maskerne er en bøde på 10.000 bath (2.100 kroner), og/eller fem års fængsel.

Fredag indskærpede bystyret i byen Petchabun, over 250 km nord for Bangkok, overfor skrothandlende, at de ikke skal genbruge ansigtsmasker.

Tuk-tukere holder i kø foran det store palads i Bangkok den 6. marts 2020.
Tuk-tukere holder i kø foran det store palads i Bangkok den 6. marts 2020. MLADEN ANTONOV

Indskærpningen kommer efter afsløringen af skandalen i Saraburi.

»Arrestationen gjorde folk mistænksomme her. De ved ikke om maskerne, vi har til rådighed, er spritnye eller ej.

Så vi tjekker skrothandlernes steder, og beder dem om ikke at indsamle bruge ansigtsmasker, eller at destruere dem,« siger Seksan Niyompeng, borgmester i Petchabun

De anbefalede også de lokale indbyggere at destruere ansigtsmaskerne, i stedet for at putte dem i skraldespanden.

En soldat iført en ansigtsmaske, står på vagt foran det store palads i Bangkok den 6. marts 2020.
En soldat iført en ansigtsmaske, står på vagt foran det store palads i Bangkok den 6. marts 2020. MLADEN ANTONOV

Det vil forhindre folk i at genbruge dem.