Kraftig regn, oversvømmelser og sågar sne.
Det lyder ikke umiddelbart som det vejr, du forventer under en ferie på De Kanariske Øer.
Ikke desto mindre er både Gran Canaria og Tenerife i disse dage ramt af et kraftig uvejr, skriver dr.dk.
Det er stormen Emilia, der driller de ellers normalt så varme himmelstrøg.
Især Gran Canaria er hårdt ramt.
Her kæmper beredskabet med oversvømmede veje og kældre, jordskred og væltede træer.
På Tenerife er det særligt den nordlige del af øen, der er problemer.
På vulkanen Teide er der eksempelvis faldet op til 1,5 meter sne, og det er angiveligt det værste snefald siden 2016.
Også vinden er heftig. Den blev målt til op til 44,2 m/s på den spanske ø.
Stormen er aftaget nu, men myndighederne advarer stadig befolkningen om at passe på.
