Vildt tyveri starter menneskejagt
To personer er mistænkt for at have stjålet en milliondyr halskæde.

To personer er mistænkt for at have stjålet en milliondyr halskæde.

Et museum i Wien har torsdag været udsat for et tyveri.
Tyvene har stjålet intet mindre end en 200 karat platinhalskæde besat med 673 diamanter, som engang tilhørte egyptisk kongefamilie.
Smykket har – inden tyveriet – været udlånt til museet, men torsdag blev det fjernet fra dets glasmontre.
Det skriver The Guardian.
Det østrigske politi har siden tyveriet delt billeder af to mistænkte gerningsmænd, som i øjeblikket er på fri fod.
Politiet beskriver de to mistænkte som 170-175 centimeter høje og af slank bygning. De har mørkt hår og mørkt skæg og var iført sort overtøj samt mørke sneakers med hvide såler.

Ifølge efterforskningen købte tyvene først en billet til museet, hvorefter de smadrede glasmontret med en hammer og stak af med smykket i ukendt retning.
Derefter blev der iværksat en omfattende eftersøgningsaktion, herunder med brug af en sporhund fra Wiens politihundeenhed.
Mediet skriver, at diamanthalskæden blev solgt på en auktion i New York i 2015 for omkring 4,3 millioner dollar, svarende til omkring 27,7 millioner kroner.
Smykket blev oprindeligt lavet til den dronning Nazli, som bar det ved sin datter Fawzias bryllup i 1939.