Ét fotografi af eksprins Andrew har i den seneste tid prydet forsiden på aviser verden over.
Fotografiet viser nu Andrew Mountbatten-Windsor på bagsædet af en bil få øjeblikke efter han er blevet løsladt på sin fødselsdag. Han var blevet anholdt og mistænkt for embedsmisbrug.

Og søndag prydede det vilde billede også blandt nogle af verdens mest kendte malerier.
For en spøgefugl på Tik Tok havde nemlig hængt Andrew-billedet op på væggen på Louvre i Paris. Det viser en video, som kontoen 'People vs Elon' smed op på Tik Tok i løbet af søndagen.
I videoen kan man se en sløret person gå i gangene på det verdenskendte museum før han stopper op og klistrer billedet op på en væg.
Ved alle malerier på Louvre kan man se et skilt med titlen og kunstnere, så man kan blive klogere på, hvem der står bag.
Og med Andrews billede hang en falsk billedtekst med titlen 'Han sveder nu' – en henvisning til Andrews påstand om, at han ikke sveder, som han forklarede under et verdenskendt interview angående hans forhold til seksualforbryderen Jeffrey Epstein.
Andrew har gentagne gange nægtet sig skyldig i al forseelse med forbryderen.
Det fremgår ikke af videoen om billedet er blevet taget ned igen.

