Drikker man for meget alkohol og er ofte beruset fra 19-års alderen og gennem 20'erne, er der større sandsynlighed for at opnå succes i sin kariere.

Måske lyder det fjollet, men det er det sandsynligvis ikke, skriver Dagbladet

»Vi har stærke data om dette,« siger professor emeritus Willy Pedersen til mediet.

Pedersen er uddannet sociolog og professor emeritus ved Universitetet i Oslo. Hans forskning har omfattet forskning i unge og stofmisbrug.

Han er en af flere forskere, som står bag undersøgelsen, der viser en sammenhæng mellem hyppigt alkoholforbug og høj indkomst.

Undersøgelsen, en såkaldt longitudinel metode, hvor man har fulgt en stikprøve af befolkningen fra teenageårene til slutningen af ​​30'erne.

Undersøgelsen viser, at unge som drikker meget fra 13-, 14- og 15-årsalderen ikke klarer sig særligt godt. 

Men drikker man meget og er ofte beruset fra 19-årsalderen og op gennem 20erne, ses en positiv sammenhæng mellem høj uddannelse og høj indkomst.

Ifølge undersøgelsen viser disse mennesker en lavere sandsynlighed for at have behov for social sikring og social bistand. 

Willy Pedersen understreger dog, at det ikke nødvendigvis hjælper at sætte sig ned med en flaskeøl i håbet om at blive rig.