Sven Poul Nielsen reagerer med at slå en latter op, da han bliver præsenteret for historien.
»Det lyder langt ude,« siger han.
Som ung forsker på Risø var han i 1986 den første dansker til at opdage, at der var noget galt efter eksplosionen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986. Det er et område, han stadig har stor kendskab til, og B.T. har derfor spurgt ham til et foruroligende rygte fra det krigshærgede Ukraine.
For onsdag lød det fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at de russiske soldater var på vej til at forlade det nedlagte atomkraftværk, efter at det blev belejret umiddelbart efter invasionens begyndelse 24. februar.
»Tjernobyl er et område, hvor de er i gang med at omgruppere nogle af deres styrker. De forlader Tjernobyl-anlægget og bevæger sig ind i Hviderusland. Vi tror, at de trækker sig. Jeg kan ikke fortælle dig, om de alle er trukket tilbage,« lød det.
I slipstrømmen af den melding kom det så: Russiske soldater i flere busser skulle være blevet fragtet til et hospital i belarussiske Gomel for at blive behandlet for akut strålesyge.
De skulle altså have været udsat for radioaktiv stråling, som det har været beskrevet i flere medier og også på sociale medier.
Det er det, som Sven Poul Nielsen, der i dag er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, ikke kan lade være med at grine af.
»Tjernobylværket har jo ligget stille, siden det lukkede ned efter ulykken i 1986. Hvorfor skulle folk blive strålesyge af at opholde sig der? Det lyder helt vildt. Stråleniveauerne er jo ikke høje, medmindre man har 'suicidale tendenser'. Det lyder helt utroligt,« siger han.
Det er pudsigt, at Svend Poul Nielsen bruger netop ordene 'suicidale tendenser', for nærmest samme udtryk har to ansatte ved den nedlagte atomkraftanlæg i Tjernobyl faktisk brugt om de russiske soldater – og deres opførsel i området.
Til nyhedsbureauet Reuters fortæller de to ansatte – der befandt sig på stedet, da de russiske styrker ankom – blandt andet, at en russisk konvoj drønede gennem et afspærret område ved den såkaldte 'røde skov' og »hvirvlede skyer af radioaktivt støv op«.
Men heller ikke det anser Sven Poul Nielsen for værende sandsynligt.
»Det lyder også fuldstændig urealistisk. Den røde skov hedder sådan, fordi der efter ulykken kom så meget radioaktivt nedfald på skovens træer, at bladene visnede og antog en rød farve,« siger den danske atomekspert:
»Men radioaktiviteten er jo stort set forsvundet i mellemtiden. Det var sådan nogle kortlivede radioaktive udslip, der er forsvundet af sig selv igen. Det er overhovedet ikke farligt at opholde sig der og slet ikke kortvarigt.«
Hvis man skulle få akut strålesyge, hvor hurtigt ville det så udvikle sig?
»Brandfolkene, der hjalp til med at bekæmpe ulykken dengang i 1986, fik akut strålesyge, hvoraf der døde 36 personer inden for tre-fire uger. De fik helt massive strålingsdoser, og det er slet ikke noget, man kan få i området i dag ved at vandre rundt inden for den 30 kilometers zone, der er etableret omkring værket, hvor folk ikke må opholde sig,« Sven Poul Nielsen.
Med hvad med, at de kunne have indåndet det radioaktive støv?
»Det kan jeg ikke se for mig,« siger Sven Poul Nielsen.
Som en kuriositet skal det lige nævnes, at de to ansatte ved det nedlagte Tjernobylværk fortæller, at flere af de russiske soldater angivelig ikke anede, hvor de befandt sig. De havde ligeledes heller aldrig hørt om ulykken for mere end 35 år siden.
»Da vi spurgte, om de havde hørt om katastrofen i 1986, eksplosionen i reaktor fire, anede de ikke, hvad vi talte om,« fortæller en af de anonyme kilder:
»Vi talte med almindelige soldater, og vi hørte kun fra dem, at det er 'et stykke meget vigtig infrastruktur'. Det var alt.«
Og i virkeligheden burde hverken de russiske soldater eller andre altså være bange for at opholde sig i området.
»Der er ikke de store radiologiske risici ved det – medmindre man bomber det sønder og sammen og på den måde spreder indholdet ud. Men hvorfor skulle man gøre det? Der er vel mange andre interessante ting at slå i stykker end et nedlagt atomkraftværk,« siger Sven Poul Nielsen.
