En ferie i Florida endte i tragedie for en amerikansk familie.

46-årige Ryan Jennings havde sin familie med på besøg hos sine forældre i den amerikanske delstat, da han ikke slap levende fra en tur på stranden.

Familiefaderen fra delstaten Maine mistede livet, da han forsøgte at redde sin 12-årige søn og niårige datter fra at ende i en stærk strøm ved Juno Beach i Palm Beach County.

Det fortæller hans hustru, Emily, til Bangor Daily News ifølge The Independent.

Den heroiske far lykkedes med at kaste sin søn ind mod kysten og holdt sin datter over sit hoved for at holde hende oven vande.

»Han sørgede for, at de slap levende fra det,« siger Emily Jennings ifølge The Independent og fortsætter:

»Han var en sand helt.«

Foruden sine i alt tre børn og sin hustru efterlader Ryan Jennings sig også sit nyfødte barn, som parret ifølge Daily Mail kort før turen fandt ud af, at Emily bar på.