Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En helt særlig konspirationsteori spredte sig sidste år på de sociale medier.

En konspirationsteori om den franske førstedame, Brigitte Macron, som til sidst valgte at sætte foden ned – og nu går hun rettens vej.

Det skriver norsk TV 2 i forbindelse med, at det civile søgsmål, som hun har anlagt, denne onsdag får sin begyndelse i Paris.

Det var i september sidste år, at de falske påstande om den 69-årige Brigitte Macron begyndte at cirkulere på de sociale medier under hashtagget #JeanMichelTrogneoux.

Arkivfoto af Emmanuel Macron og Brigitte Macron.
Arkivfoto af Emmanuel Macron og Brigitte Macron. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

Årsagen til, at det lige var det navn, der blev brugt i hashtagget, er samtidig også helt centralt for konspirationsteorien.

For dem, der startede den, påstod, at det i virkeligheden var det navn – Jean-Michel Trogneux – førstedamen var født med.

For ifølge dem var hun slet ikke født som kvinde.

I virkeligheden var hun født som mand, hævdede de.

De franske medier sporede ifølge BBC sidste år den falske historie tilbage til en artikel på en højreorienteret hjemmeside, som var skrevet af en kvinde, der kalder sig selv for en uafhængig journalist.

Efter den blev bragt, spredte den sig på de sociale medier, hvor den blev delt tusindvis af gange.

Arkivfoto af Emmanuel Macron og Brigitte Macron.
Arkivfoto af Emmanuel Macron og Brigitte Macron. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

Det førte i december sidste år til, at Brigitte Macron – der lød efternavnet Trogneux, før hun blev gift – valgte at lægge sag an, ligesom hun har afvist, at der skulle være noget om, at hun skulle være transkønnet.

Nu skal to kvinder – journalisten og en anden, der omtaler sig som et 'medium' – i retten for at have spredt påstandene, skriver norsk TV 2.

Konspirationsteorien begyndte at blive spredt kort før, at Brigitte Macrons mand, den franske præsident Emmanuel Macron, meddelte, at han genopstillede til det franske valg – og det menes, at de falske rygter skal have været et forsøg på at miskreditere parret i den forbindelse.

Det franske præsidentpar blev gift i 2007.

Fra et tidligere forhold har Brigitte Macron tre nu voksne børn.

Andre læser også