Den tidligere Spice-girl Victoria Beckham kæmper lige nu med et trecifret millionunderskud i hendes modeforretning, Victoria Beckham Limited.

Mere nøjagtigt har minusset på driften nu passeret 10 millioner pund svarende til 100 millioner kroner, skriver BBC ifølge Finans.dk.

Forretningen stiftede hun for 10 år siden.

Fru Beckham er siden blevet hædret af kongehuset for sin indsats i branchen.

David Beckham og Victoria Beckham blev gift i 1999.
David Beckham og Victoria Beckham blev gift i 1999. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Den tidligere Spice-girl står bag kjoler og jakker i den absolut dyreste ende af markedet.

Hun har kontorer i London, New York og Hongkong og samarbejder med Estee Lauder, Chole og Calvin Klein.

Derudover fremstiller Victoria Beckham Limited en langt billigere tøjlinje til amerikanske Target.

Underskuddet sker til trods for, at forretningen er vokset med 17 pct. og Victoria Beckham er i færd med at mindske omkostningerne med hjælp fra investeringspartneren NEOs kapitalindskud på 30 millioner pund.