Julian Peto var en af de første forskere i verden til at foreslå, at hele befolkninger løbende testes for at få kontrol med pandemien. I et eksklusivt interview med B.T. siger han, at massetestning stadig er vejen ud af pandemien – men at vi har fået metoden galt i halsen.

»Vi har brugt alt for mange penge på et system, der ikke er effektivt nok. Et langt bedre alternativ har hele tiden været tilgængeligt,« siger britiske Julian Peto, professor i epidemiologi ved London School of Hygiene and Tropical Medicine, til B.T.

Sammen med blandt andre den nobelprisvindende økonom Paul Romer udviklede Julian Peto i 2020 en metode, der kan holde smitten i skak. Denne model blev siden udgangspunktet for mange af de teststrategier, der bruges rundt om i verden.

»Men de regeringer, der har forsøgt sig med massetestning, har ofte vores metode galt i halsen. Man overlod det til private firmaer at udvikle testene og købte så deres service. Det gjorde det hele meget dyrere, og man kunne efter min mening sagtens have håndteret det i sundhedssystemet, hvis man bare havde truffet de rigtige valg,« siger Julian Peto.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, har interviewet Julian Peto i London
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, har interviewet Julian Peto i London
Vis mere

Han anerkender, at kviktestene har haft en stor betydning i at forhindre nye bølger af smitte, men siger, at det blev et halvbagt brød, vi fik bagt, fordi vi ikke fik udviklet et system, der var både så billigt og nemt at håndtere, at det kunne køre under hele pandemien.

»Tanken var, at alle borgere obligatorisk skal testes hver uge. Men det er ikke rigtig blevet til virkelighed, i stedet er det blevet til lidt spredt fægtning. Og det er en skam, for havde vi tænkt mere langsigtet fra starten, så ville vi nu have værktøjet til at have kontrol med den mere smitsomme omikronvariant også,« siger Julian Peto.

Han fortæller, at der var stor politisk vilje i forhold til massetestning mange steder i verden i 2020, men at kortsigtede beslutninger og den store begejstring for vaccinerne gjorde, at processen gik i stå.

»Pludselig handlede det hele om vacciner. Vi kom til nærmest kun at bero på løftet fra vaccinerne, men det er jo tydeligt i dag, at det ikke nødvendigvis er nok.«

Professor Julian Peto var blandt verdens første til at anbefale løbende massetests af hele befolkningen. Til B.T. siger han, at denne strategi er vigtigere end nogensinde nu
Professor Julian Peto var blandt verdens første til at anbefale løbende massetests af hele befolkningen. Til B.T. siger han, at denne strategi er vigtigere end nogensinde nu
Vis mere

Peto mener, at det er bydende nødvendigt, at vi får udviklet et langtidsholdbart og billigt testsystem nu.

»Tanken dengang var, at man skulle prøve dette testsystem i en middelstor by, som for eksempel Oxford, for at se, om det virker i praksis. Vi er overbeviste om, at man på få uger ville se smitten stort set forsvinde, og at man efterfølgende ville kunne holde den nede. En sådan strategi har faktisk aldrig været vigtigere end lige nu,« siger Julian Peto.

Forskerne anbefalede, at man brugte testsystemet RT-Lamp, fordi det er både meget billigt og cirka lige så nøjagtigt som en pcr-test. I stedet blev det kvik- og pcr-test, der blev de foretrukne testformer, og det ærgrer Julian Peto.

»RT-Lamp har så mange fordele. Man kan lave hjemmetest baserede på spyt. Det er en uhyre enkel proces, og så er det meget billigere end de test, vi har i dag. RT-Lamp kan også bruges af de allerfattigste i verden. Jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke bruger den overalt,« siger den britiske forsker, der mener, at hensyn til profit har spillet en alt for stor rolle.

RT-Lamp-testen blev udviklet i Japan omkring årtusindeskiftet og er især blevet brugt i udviklingslande til diagnosticering af sygdomme som hiv og malaria. I dag findes der dog avancerede RT-Lamp-udstyr, der for eksempel kan sende digitale prøvesvar direkte op i skyen.

Derudover er RT-Lamp-proceduren hurtig. Det tager cirka 30 minutter. Forskere har vist, at man kan udvikle RT-Lamp-test til en pris af lidt over en krone stykket. Det britiske justitsministerium oplyste tidligere i år, at de nuværende test koster samfundet mellem 100-200 kroner stykket.

»Det er et både uhyre enkelt og uhyre præcist værktøj, der virker selv på et bål med en gryde vand. Jeg tvivler på, at du kan finde videnskabsfolk, der er uenige. Jeg har i hvert fald ikke mødt dem,« siger Julian Peto.

Han siger, at det testsystem, han har været med til at udvikle, vil kræve, at man opretter mange små laboratorier rundt om i landet, der kan analysere de hjemmetest, myndigheder sender ud til borgerne.

Kø foran et testcenter i New York. I fremtiden kan testene komme hjem til en selv og være ganske enkle at tage
Kø foran et testcenter i New York. I fremtiden kan testene komme hjem til en selv og være ganske enkle at tage Foto: JEENAH MOON
Vis mere

Borgerne skal spytte i et plexiglas en gang om ugen og aflevere deres prøver i opstillede bokse tæt på hvor de bor. De samles op og bliver analyseret i et laboratorium og svaret sendes ud digitalt. Tester man positiv, går man i selvisolation. Resten af befolkningen lever fuldstændig normalt. Går på arbejde, på restaurant og så videre og foreviser coronapas de steder, det vurderes at være nødvendigt.

»Samfundet ville kunne spare helt utroligt mange penge, og vi ville samtidig kunne holde skoler, arbejdspladser og butikker åbne. Jeg tror simpelthen, at vi i begejstringen over vaccinerne helt glemte, at der var et virkelig effektivt værktøj, vi kunne bruge. Der er aldrig nogen, der har sagt, at dette ikke virker, for det gør det,« siger Julian Peto.

Selvom han er brite og oprindeligt havde udset sig Storbritannien som forsøgsland, så vurderer Julian Peto, at Boris Johnsons regering er for presset nu, til at Storbritannien kan gå forrest.

»Der er brug for et land med stor digitalisering og registrering af alle borgere i sundhedssystemet for at vise, at det her er løsningen ikke bare nu, men også i fremtiden,« siger Julian Peto, der mener, at Danmark passer denne beskrivelse rigtig godt.

»Det bedste ville være at gøre en mellemstor by på omkring 100.000 indbyggere til forsøgsby. Erfaringerne herfra kan så rulles ud på landsbasis. Det ville kunne ske forholdsvis hurtigt. Vi forventer markante resultater inden for få uger.«

I Danmark kunne dette være byer som være Aalborg eller Esbjerg.

»Jeg synes da, at det her lyder meget interessant, særligt hvis vi taler hjemmetest med få udgifter og meget lidt besvær for den enkelte. Jeg tror til gengæld, at det kræver behov for yderligere nedlukninger som alternativ at få borgerne med på det. Men hvis vi kommer derhen, så lyder det her da spændende,« siger Jesper Frost Jensen, Venstre-borgmester i Esbjerg, til B.T.

Der er næppe nogen tvivl om, at det danske testsystem har virket. Men det har ikke været billigt, og de kombinerede udgifter til dyre tests og vacciner trækker for alvor økonomiske tænder ud, hvis epidemien forsætter meget længere.

Danmark har allerede brugt mere end 80 milliarder kroner på coronakrisen, og kampen mod coronaepidemien vil koste os yderlige mange milliarder de næste måneder i direkte udgifter plus alt den tabte indtjening, som halve og hele nedlukninger medfører.

Den britiske finansminister, Rishi Sunak, advarede tirsdag parlamentet om, at de voldsomme omkostninger til en ny runde vacciner til hele befolkningen er en meget stor belastning for statskassen.

»Forestil dig en virus, der er lige så smitsom som omikronvarianten, men med en langt højere dødelighed. Noget sådan er ikke utænkeligt. Det er bydende nødvendigt, at vi udvikler et sæt værktøj, der kan hjælpe os nu og i fremtiden uden at ruinere os, og vi er ret sikre på, at vi har løsningen«, siger Julian Peto til B.T.