Der har været spekuleret i muligheden længe. Vestens ultimative hævn over Rusland for invasionen af Ukraine.
Det store spørgsmål er dog, om det er et våben, man overhovedet tør tage i brug. Det kan nemlig få uoverskuelige konsekvenser.
»Der er ingen tvivl om, at det ville gøre en enorm forskel for Ukraine med 300 milliarder dollar. Og det er noget, som vil gøre Rusland meget vrede.«
Sådan lyder dommen fra studielektor og militærekspert ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.
Han taler om de ca. 300 milliarder dollar i indefrosne værdier, som Vesten har tilbageholdt for Rusland siden invasionen af Ukraine.
De russiske værdier, der står i udlandet, er ifølge Reuters fordelt på 207 milliarder dollar i Euro-beholdninger, 67 milliarder dollar i selvsamme valuta, 37 milliarder dollar værdi i britiske pund samt en række andre valutaer og obligationer.
Siden Ruslands fulde invasion af nabolandet i februar 2022 har der været gentagne forslag om at bruge den enorme sum penge på at støtte Ukraine.
Det kunne være i direkte indkøb af våben, men det kunne også være penge til genopbygningen af landet, når krigen engang har taget sin ende.
Rusland lover hævn
Ideerne bliver ikke modtaget godt i Rusland.
Præsident Putins talsperson, Dmitrij Peskov, har været ude og love gengældelse, hvis Vesten skulle finde på at give de indefrosne, russiske værdier til Ukraine.
»Hvis noget er konfiskeret fra os, vil vi se på, hvad vi kan konfiskere. Vi vil gøre det øjeblikkeligt,« har han udtalt for nylig, skriver Reuters.
Ukraine kunne uden tvivl bruge de cirka 300 milliarder dollar, som vil svare til omkring fire gange det beløb, USA har støttet landet med siden invasionen 24. februar 2022.
»300 milliarder dollar vil være tiltrængt. Ukraine er yderst presset af krigen. Fra deres egne indtægter kan de finansiere krigen, men alt andet, som skoler, sundhedsvæsen mv. skal komme ude fra,« siger Claus Mathiesen.
Det er dog ikke helt lige til at give en stats indefrosne midler til et andet land.
For det første har Rusland gjort det klart, at de vil bekæmpe en sådan beslutning i retten.
Men så er der også den mulige skade, det vil kunne gøre på Vesten med USA i spidsen.
Vesten skal tænke sig om
Det har den amerikanske, Nobelprisvindene økonom Robert Shiller fra Yale University for nylig gjort klart over for den italienske avis La Repubblica.
»Det ville være det moralsk rigtige at gøre, men der er mange ubekendte, så USA skal tænke sig grundigt om, inden de gør det,« siger Shiller.
En af de mulige faldgrupper for Vesten – og specielt USA – er selve dollarens betydning som en sikker valuta.

Eller som Robert Shiller siger det:
»Hvis USA gør det her over for Rusland i dag … så kan de gøre det mod alle. Det vil ødelægge den følelse af sikkerhed, der omgiver dollaren, og det vil være første skridt mod en af-dollarisering, som mange med stigende grad af selvsikkerhed læner sig mod – fra Kina til udviklingslande, for ikke at nævne Rusland selv,« siger Shiller.
Altså kan selve den amerikanske dollar status som en global valuta, der er sikkerhed i, være på spil. Og dermed en af USAs helt tunge magtpositioner på verdensplan.
Kan give problemer for Vestens sanktioner
Men han er ikke den eneste, som advarer Vesten mod at kaste de indefrosne, russiske midler mod Ukraine uden at tænke over de mulige problemer, det kan give.
Det kan også være et slag mod Vestens sanktioner mod Rusland.
Indefrysning er nemlig blandt de første våben i sanktionsarsenalet, der findes frem, hvis en person eller en stat skal tvinges på plads.
Og fjerner man Ruslands mulighed for at få de indefrosne penge afrimet, så har man mistet et vigtigt prespunkt i forhold til Rusland og invasionen af Ukraine.
Eller som Jeffrey Love, tidligere ansat ved det amerikanske udenrigsministerium, nuværende studerende ved Oxford University og ekspert i sanktioner, skriver det i et blogindlæg hos det britiske universitet.
»Økonomiske sanktioner er designet sådan, at de skal medføre politiske ændringer gennem økonomisk tvang. Indefrysning af midler er den mest almindelige type af økonomiske sanktioner; at nægte et mål adgang til sine midler indtil målet efterlever kravene,« beskriver Jeffrey Love.
Og her kommer problemet for Vesten.
Ofte, beskriver eksperten, har den type sanktioner to prespunkter. Det første er selve truslen om indefrysningen, mens det andet er muligheden for at få kontrol med sine aktiver igen på et senere tidspunkt.
»Konfiskering fjerner den mulighed. Hvis der ikke er mulighed for at få kontrol over sine midler igen, hvorfor skal man så efterleve kravene fra de stater, der har lavet sanktionerne,« skriver Jeffrey Love.
Muligheden for at give Ukraine adgang til de indefrosne, russiske midler er stadig en mulighed, der bliver undersøgt. Ikke mindst i EU.
Konsekvenserne kan dog vise sig at være enorme. Skabe kaos.
»Hvad kan det få af konsekvenser om 10 år? Kan andre lande så pludselig finde på at indefryse vores penge?« spørger den danske militærekspert Anders Puck Nielsen.
