Har den verdenskendte musiker Ed Sheeran kopieret en anden sang for at skrive et af sine største hits? Måske. Han er i hvert fald nu sagsøgt for kæmpe beløb.

Størstedelen af alle kunstnere lader sig nok inspirere af andres arbejde. Men man skal passe på med at lade sig inspirere alt for meget, og den erfaring er Ed Sheeran for nylig blevet klogere på.

Han er netop blev sagsøgt for 100 millioner dollars, svarende til 643 millioner kroner, skiver TMZ.

Firmaet bag søgsmålet er Structured Asset Sales, og de mener, at Ed Sheeran i sin sang ’Thinking Out Loud’ har kopieret en af Marvin Gayes klassikere ’Let’s Get It On’.

Ifølge firmaet har Thinking Out Loud og Let’s Get It On samme melodi, rytme, harmoni, trommer, baggrundslyd og tempo.

Let’s Get It On er skrevet af Marvin Gayes selv og Edward Townsend helt tilbage i 1973. Sidstnævnte døde dog i 2003, og det fik Structured Asset Sales til at købe en tredjedel af rettighederne til sangen.

Structured Asset Sales har beregnet, at Let’s Get It On har en værdi af tre gange 650 millioner kroner, og det er altså derfra, at firmaet er kommet frem til den mængde penge, som de mener, de er berettiget til.

Ed Sheerans sang Thinking Out Loud blev et stort hit. Han vandt blandt andet Grammy-priser for bedste plade, bedste optræden og årets sang i 2016.