Det tog hele verdens opmærksomhed, da den norske fodboldstjerne Erling Haaland mandag steg ud af flyet med en helt speciel ting i venstre hånd.

Det var en udstoppet vaskebjørn med en flaske whisky i poterne. 

Den helt specielle ting var købt i Wild Bills Western Store i Dallas i Texas, hvor Haaland havde været på besøg.

Og dagen efter, at den udstoppede vaskebjørn blev verdenskendt, melder Wild Bills Western Store, at den er udsolgt.

'Lagerbeholdning på vej,' står der på butikkens hjemmeside. 

Butikken sørgede også selv for at reklamere for, at fodbold - undskyld- soccerstjernen havde været forbi. 

'Soccer superstjernen Erling Haaland kiggede forbi Wild Bill's,' skriver butikken på sin hjemmeside .

Her kom det også frem, at den udstoppede vaskebjørn koster 750 dollars, svarende til knap 5000 kroner, men for nu er den altså udsolgt. 

B.T. LIVE-dækker VM-slutrunden, der nu er i inde i sin afsluttende fase. Læs mere HER.