En over 90 år gammel Macallan-whisky er netop blevet solgt – og det er for en astronomisk høj pris.

Faktisk endte salget med at være en vaskeægte verdensrekord som den dyreste flaske whisky nogensinde.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Og hvad kan sådan en gammel flaske så koste, tænker du? Hold godt fast: Hele 12,5 millioner kroner.

»Dette er den mest ikoniske af alle flasker skotsk whisky – den vigtigste af alle de fantastiske samlinger,« udtaler Sotheby's, der er det auktionsfirma i London, hvor whiskyen blev solgt.

Firmaet betegner den sjældne whisky – 'The Macallan 1926 fra tønde nummer 263' – som den 'hellige gral' i whiskyverdenen.

Den over 90 år gamle whisky blev destilleret i 1926, og flasken er en af kun 40 flasker, som Macallan har bekræftet blev hældt i tønde nummer 263 tilbage i 1986.

Det var forventet, at whiskyen ville blive solgt for omkring 3,9 millioner, men den var yderst populær og endte altså med at slå den tidligere verdensrekord.

Her var det en flaske fra samme tønde, der under en auktion i november sidste år blev solgt for 10,3 millioner kroner.