Forsyningerne af blod til de russiske felthospitaler nær grænsen til Ukraine er allerede på plads. I ugevis har verden holdt vejret. Kommer krigen?
Men den er her allerede. I hvert fald hvis man kigger andre steder end reelle soldater på landjorden, mener to danske eksperter.
Et glimrende eksempel kom fra både Storbritannien og USA i midten af ugen.
Storbritanniens Forsvarsministerium lagde en grafik af det, de mener er Ruslands helt klare plan for en invasion af Ukraine ud til offentlig skue på sine sociale medier. Og den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, forklarede det direkte.
En plan på fire skridt, som USA anser for den, Rusland kan benytte sig af når som helst, hvis en krig og invasion af Ukraine bliver en realitet.
Med andre ord foregår der lige nu en krig på informationer. Og den udspilles i et meget større perspektiv end Rusland mod Ukraine.
»Der har kørt en informationskrig i månedsvis mellem Rusland og Vesten med USA i spidsen. Og USAs strategi er helt ny,« siger seniorforsker ved DIIS og ekspert i Rusland Flemming Splidsboel.
»Strategien går ud på at lægge så meget information ud som muligt. Der bliver lagt et maksimalt informationspres på Rusland fra USA og Storbritannien. Og det er klart optrappet de seneste uger og dage,« siger han.
Det er kollegaen Jeanette Serritzlev, der er ekspert i informationskrig ved Forsvarsakademiet, helt enig i. Hun påpeger dog, at strategien ikke er en, USA pludselig har opfundet.
Rusland har været i gang med noget lignende i et stykke tid.
»Det er ikke noget, russerne pludselig er begyndt på. De har længe forsøgt at præge billedet. Helt tilbage i december begyndte man at se dem melde ud om de her 'false flag'-angreb, der skulle være påskud til at gå ind i Ukraine. Men i den seneste uge har det været meget voldsomt. Og i de seneste døgn har det været vildt,« siger hun.
Flemming Splidsboel minder os om månedgamle billeder, de fleste af os nok kan huske.
»Vi har i månedsvis set russerne ved højlys dag fragte kampvogne på vogntog fra Stillehavet til området omkring Ukraine. Det har de kunnet kontrollere delvist, da man styrer medier i Rusland. Og den strategi har man nu forsøgt at matche fra USAs side,« siger han.
Spørger man Jeanette Serritzlev, så er det lige nu Rusland, der vinder den krig.
»Rusland har fået alt til at dreje sig om dem den seneste tid. Samtidig har man også fået flyttet Ukraine længere væk fra en optagelse i NATO,« siger hun.
Det skyldes blandt andet, at Vesten efter flere år med en plan om at køre Rusland ud på et sidespor, når det kommer til sikkerhedspolitik, har måttet afvige komplet fra den tanke.
Hun henviser helt konkret til, at Putin for få dage siden gjorde sig morsom over, at vestlig leder på vestlig leder pludselig havde fået lyst til at nyde vejret i Moskva i februar måned.
For hende at se er Ruslands ageren et klart udtryk for en større ambition.
»Det er Ukraine, det går ud over. Men fra russisk side har man længe ønsket at have samme respekt, som man havde i Sovjettiden. Og det er den her konflikt et greb for at opnå. Og det er lykkedes for dem at positionere sig som en stor magt,« siger hun.
Flemming Splidsboel mener også, at Rusland har stået stærkt. Men USA er på vej.
»Man har i de seneste uger kunnet læse i de russiske medier, at man har opnået det, man ville. Rusland havde sejret ved at få alle de vestlige ledere til at valfarte til Moskva,« siger han.
»Men USA er ved at have et momentum – både indenrigs og ude i verden – til at gå imod Rusland. Og USA bliver igen og igen ved med at påpege, hvad det er, Rusland har tænkt sig at gøre. Udstiller deres mulige strategi. Og når Rusland på det nærmeste har erklæret sig for sejrsherre, så bliver det svært for dem pludselig at sige, 'hov, vi havde alligevel ikke opnået det, vi ville' og så gå i krig,« siger Flemming Splidsboel.
»USA ønsker at udstille Rusland, trække bukserne ned på dem,« siger han.
Vi har endnu ikke set enden på konflikten. Og derfor er det ikke til at sige, hvem der vinder.
Men en ting er sikkert. 2022 markerer et klart skifte i Vestens tilgang til Rusland.
»'22 er et vendepunkt i forhold til Rusland. Vi kan simpelthen ikke tillade, at Putin igen og igen holder Europa som gidsel i månedsvis med usikkerhed, faldende aktiekurser og politikere, der må bruge tid på dem konstant,« siger Flemming Splidsboel.
