Venezuela afviser USA's præsident Donald Trumps udmelding om lukning af luftrummet over landet og kalder den for »fjendtlig, ensidig og arbitrær.«
Sådan lyder det fra Venezuelas regering i en udtalelse, ifølge Reuters.
Samtidig understreger regeringen ifølge Ritzau, at den ikke accepterer ordrer eller trusler fra udlandet, og den kræver respekt for Venezuelas luftrum.
Venezuelas reaktion kommer på baggrund af en melding tidligere lørdag fra den amerikanske præsident, hvor han i et opslag på sit eget sociale medie Truth Social skrev, at luftrummet over Venezuela bør betragtes som fuldstændig lukket.
Del: