Tre doner blev observeret over Belgiens Doel-atomkraftværk søndag aften.
Det skriver De Standaard med henvisning til en talsperson for energivirksomheden Engie.
Det var vagter til stede på værket, som slog alarm lige før klokken 22. De undrettede belgiske myndigheder, og driften på atomkraftværket blev ikke påvirket.
Tidligere på aftenen blev flytrafikken i Liège lufthavn midlertidigt stoppet, efter at flere droner blev observeret. Flyene blev holdt på jorden i omkring en halv time, før flytrafikken blev genoptaget.
Flere belgiske lufthavne har i løbet af den seneste uge været lukket ned på grund af droner i luftrummet over dem. Dronerne er også blevet spottet ved militærområder – blandt andet i nærheden af en amerikansk militærbase i landet, hvor der opbevares atomvåben.
Det fik i mandags den belgiske forsvarsminister til at udtrykke sin bekymring.

