Amerikanerne trådte under Anden Verdenskrig til og beskyttede grønlænderne, da nazisterne besatte Danmark og holdt derved nazisterne væk fra den vestlige halvkugle.

Det skriver USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, i et opslag natten til torsdag dansk tid på det sociale medie X.

Her gentager han tidligere udmeldinger om, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.

- De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skriver Landry på X.

- USA har opretholdt en sikkerhedsmæssig tilstedeværelse i Grønland siden 1941 og har arbejdet tæt sammen med grønlænderne for at styrke Monroedoktrinen, tilføjer han.

Monroedoktrinen er en amerikansk udenrigspolitisk doktrin fra 1823 - opkaldt efter den daværende præsident, James Monroe.

I doktrinen lovede præsident Monroe, at USA ville forblive neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier på den vestlige halvkugle.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Kinesiske og russiske krigsskibe sejler ikke op og ned langs den grønlandske kyst, sådan som præsidenten siger, påpegede Lars Løkke Rasmussen.

Der kommer aldrig til at opstå en situation, hvor Danmark kommer til at sige god for, at USA får Grønland, sådan som Trump ønsker det, mener Løkke.

USA indgik i 1941 en forsvarsaftale med den danske diplomat i Washington D.C. Henrik Kauffmann. Forsvarsaftalen betød blandt andet, at USA opnåede rettigheder til at etablere lufthavne og havne som militærbaser i Grønland.

Efter krigen blev Kauffmann fyret. Den danske regering indgik i 1951 en ny aftale om USA's militære tilstedeværelse i Grønland.

Med Igaliku-aftalen i 2004 blev aftalen igen fornyet - for første gang med Grønland som selvstændig medunderskriver.

/ritzau/