Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) har fredag udsendt en række advarsler til flyselskaber om at udvise forsigtighed i luftrummet over Mexico og Mellemamerika på grund af det, som FAA betegner som militære aktiviteter.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen gælder de næste 60 dage. FAA advarer om en "potentiel farlig situation" og henviser til forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem.

USA's præsident har antydet, at han planlægger angreb på narkokarteller i Mexico.