Amy Neville glemmer aldrig den junimorgen i 2020, hvor hun gik ind på sin 14-årige søns værelse for at vække ham. De skrig hun gav fra sig, da hun fandt ham liggende livløs i sin sækkestol, fik hendes mand til at komme løbende.
Desperat forsøgte han at give Alexander førstehjælp, mens hans kone og Alexanders to år yngre lillesøster, Eden, forfærdet så til.
»Men huden var allerede blå. Der var ikke noget at gøre,« fortæller Amy Neville bevæget til B.T.
Dermed blev Alexander Neville fra Orange County i Sydcalifornien en del af en uhyggelig statistik. For de seneste år er et stigende antal amerikanere døde af en overdosis, og tallet satte rekord i 2021, hvor knap 108.000 personer mistede livet på grund af stoffer.
De mange dødsfald er et paradoks, siger Joseph Friedman fra forskningsenheden Center for Social Medicine ved universitetet UCLA i Los Angeles. Langt færre end tidligere eksperimenterer nemlig med stoffer – men alligevel er der flere, der dør.
Årsagen er, at de forfalskede stoffer, der findes i gadehandlen, i stigende grad indeholder det syntetiske og dødsensfarlige stof, fentanyl, som er op til 100 gange stærkere end morfin.
Nye tal viser, at fentanyl er involveret i knap 70 procent af alle overdosis-dødsfald i USA, og i Orange County, hvor Alexander Nevilles familie bor, er det nu dødsårsag nummer et blandt unge under 17 år.
Alexander Neville selv døde efter at have indtaget en pille, der indeholdt fentanyl nok til at slå fire mennesker ihjel.
»Han har helt bestemt troet, det var en receptudskrevet pille, han tog, men det var altså en kopi fyldt med fentanyl,« forklarer hans mor, Amy Neville.
Bare få dage inden sin død, havde den 14-årige skoledreng fortalt sine forældre, at han havde eksperimenteret med smertestillende Oxycontin-piller, som han havde købt af en pusher, han havde mødt via Snapchat.
»Selvom han skammede sig, var vi bare glade for, at han var ærlig og bad om vores hjælp, men vi tog for givet, at det var en eller anden, der solgte sin bedstemors medicin. Vi anede ikke, at markedet for forfalskede piller var så stort,« siger Amy Neville.
Hun og hendes mand havde den åbensindede snak med Alexander søndag aften. Mandag morgen lagde hun en besked hos et behandlingssted, men nåede aldrig at høre tilbage, inden hun fandt Alexander næste morgen. Død af et syntetisk stof, hun aldrig før havde hørt om.
Amy Neville husker, hvordan hun så Alexander blive båret ud under et ligklæde, imens hun trykkede datteren Eden ind mod sig, så hun slap for at se sin bror blive kørt væk. Hun husker også, hvordan hun senere så ham for sidste gang, liggende på et stålbord under et hvidt lagen. Kun hans hoved var synligt, og grådkvalt mindes hun, hvordan hun strøg ham over håret.
»Det var så blødt, for han var blevet klippet dagen før, hvor vi havde haft en hyggelig dag og alle sammen været til frisøren. Nu lå han pludselig der og var væk for altid,« erindrer Amy Neville, der var alene i rummet med en præst.
Alexanders far kunne ikke bære at se sin afdøde søn igen.
Trods udfordringer med en adhd-diagnose, angst og depression, havde Alexander været en glad og energisk dreng, som altid havde sit skateboard med sig og interesserede sig for samfundsstof og politik. Han kunne fordybe sig i sin Lego-samling i timevis og deltog i flere Lego-kongresser med avancerede sæt, han selv havde bygget og elskede i det hele taget familieturene til Legoland i Californien.
»Han var et ekstremt nysgerrigt barn, og vi vidste allerede fra en tidlig alder, at hans nysgerrighed kunne blive en udfordring. Derfor gjorde vi meget ud af at være på forkant med alt og tale meget åbent med ham – også om stoffer, forklarer Amy Neville, der frem til sønnens død drev et yogastudie.«
I dag bruger hun det meste af sin tid på organisationen, The Alexander Neville Foundation, som hun har skabt i hans navn. Hun samarbejder med skoler og myndigheder, både lokalt og på landsplan, for at udbrede kendskabet til fentanyl og håber, indsatsen kan redde liv.
»De fleste forældre tror, det her aldrig kunne ske for deres dem og deres barn, men det kan ske for alle,« understreger hun.
»Jeg møder så mange unge, der tror, at de kan eksperimentere med stoffer og stadig slippe levende fra det. Men virkeligheden er, at de kan dø af en enkelt pille, for fentanyl er overalt. Ingen aner, hvad de har mellem hænderne, før det er for sent. Det er som at spille russisk roulette.«
Men Amy Neville erkender, at arbejdet med The Alexander Neville Foundation også hjælper hende selv.
»Vores familie er blevet ramt af en rædselsfuld tragedie, men jeg nægter at lade Alexander forsvinde i statistikken, og jeg holder vreden og sorgen på afstand ved konstant at forsøge at gøre noget. Hvis jeg lader følelserne tage over, mister jeg forstanden.«
