USA: To amerikanske handelsskibe er sejlet gennem Hormuzstrædet
Amerikanske skibe er til stede i Den Persiske Golf for at hjælpe med at genetablere passage, oplyser Centcom.
Amerikanske skibe er til stede i Den Persiske Golf for at hjælpe med at genetablere passage, oplyser Centcom.
To handelsskibe, der sejler under amerikansk flag, er sejlet igennem Hormuzstrædet mandag.
Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på X.
Centcom skriver også, at amerikanske destroyere - en slags krigsskibe - er til stede i Den Persiske Golf.
- Amerikanske styrker hjælper aktivt med at genskabe passagen for kommerciel skibsfart, skriver Centcom på X.
Søndag meddelte USA's præsident, Donald Trump, at USA fra mandag vil hjælpe strandede fartøjer ud af Hormuzstrædet.
Den operation har præsidenten døbt "Project Freedom".
Centcom beskriver de to amerikanske skibes transit gennem Hormuzstrædet som første skridt i operationen.
/ritzau/