USA's justitsministerium har sendt omkring 1000 valgobservatører ud til valgsteder i samtlige 50 delstater.

Det er første gang nogensinde, at der er observatører i alle USA's delstater, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Valgobservatørerne er indsat i 126 amter og byer under tirsdagens midtvejsvalg.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er over to tredjedele af disse amter og byer steder, hvor Det Demokratiske Parti står stærkt, og hvor vælgerne foretrak Kamala Harris frem for Donald Trump ved præsidentvalget i 2024.

Det har fået Demokraterne til at kritisere justitsministeriets plan. Der er tale om mulig intimidering af vælgere, lyder kritikken fra partiet.

Der er da også tale om over dobbelt så mange valgobservatører som ved midtvejsvalget i 2022, da Joe Biden var præsident. Dengang blev der sendt færre end 400 observatører til 24 delstater.

Ifølge justitsministeriet er der tale om den største indsats for at observere et valg i USA nogensinde.

Op til tirsdagens midtvejsvalg har Trump-administrationen taget flere offensive skridt i retning af at overvåge, om valget går korrekt til, skriver Reuters.

Den har lagt pres på de enkelte delstater for at få adgang til data om vælgerregistrering og har også argumenteret for, at der skal skrappere tiltag i brug for at øge befolkningens tillid til valghandlingen.

Demokraterne og andre kritikere betragter det som en overtrædelse af de føderale myndigheders beføjelser.

Ifølge justitsministeriet skal de observatører, der er udsendt ved tirsdagens valg, blandt andet holde øje med, at der ikke foregår racemæssig diskrimination, og at vælgere ikke bliver truet.

Observatørerne skal ikke på nogen måde involveres i selve valghandlingen.

Indsatsen koordineres af justitsministeriets afdeling for borgerrettigheder.

Observatørerne vil omfatte medarbejdere fra denne afdeling, andre afdelinger af justitsministeriet, de føderale anklagemyndigheder samt føderale observatører fra Office of Personnel Management. Det oplyser ministeriet.

De seneste meningsmålinger op til valget har vist, at Demokraterne står til at få flertal i Repræsentanternes Hus, hvor 435 pladser skal fordeles ved tirsdagens midtvejsvalg.

I Senatet, der er det andet af de to kamre i Kongressen, har Demokraterne også en god chance for at fravriste Republikanerne flertallet blandt de 100 pladser.

RITZAU