USA og Iran enige om fredsaftale: Men én ting kan få det hele til at bryde sammen
Selvom USA og Iran har meldt ud om en fredsramme, kan aftalen, ifølge B.T.s mellemøstkorrespondent, stadig falde fra hinanden.

Selvom USA og Iran har meldt ud om en fredsramme, kan aftalen, ifølge B.T.s mellemøstkorrespondent, stadig falde fra hinanden.

Efter måneder med krig har USA og Iran søndag meddelt, at de er blevet enige om rammerne for en fredsaftale.
Aftalen skal sætte en stopper for kampene mellem de to lande og åbne døren for mere omfattende forhandlinger de kommende 60 dage.
Samtidig skal USA ophæve flådeblokaden af iranske havne, mens Hormuzstrædet efter planen genåbnes fredag.
Men selvom meldingen kan lyde som et gennembrud, er der lang vej endnu, advarer B.T.s mellemøstkorrespondent, Jotam Confino.
»Det er et klart udtryk for, at Donald Trump virkelig gerne vil have det her kapitel overstået,« siger han.
Ifølge Trump skal den foreløbige aftale danne grundlag for en 60 dage lang våbenhvile, hvor parterne skal forsøge at forhandle en endelig fredsaftale på plads. Blandt de store stridspunkter er sanktioner mod Iran og landets omstridte atomprogram.

»Det er jo her nøglen er, kan man sige. En ting er at stoppe krigshandlingerne. Den her model er jo i virkeligheden det, som iranerne allerhelst gerne vil have,« forklarer mellemøstkorrespondenten.
Han peger dog på, at det ikke er alle iranere der er lige tilfredse med aftalen.
Ifølge Jotam Confino er der stor skuffelse blandt eksil-iranere, altså personer af iransk oprindelse, som lever uden for Iran.
»Jeg har talt med en del af dem, som mener, det er forfærdeligt, fordi de havde håbet på, at forhandlingerne ville bryde sammen og krigen starte igen. Fordi regimet jo ender med at overleve,« siger Jotam Confino.
Og de er ikke de eneste, der er kritiske overfor fredsaftalen.
»Der er stor utilfredshed i Israel også, fordi det blandt andet inkluderer, at Israel skal stoppe med at angribe Hizbollah i Libanon, selvom Hizbollah stadigvæk udgør en trussel,« slår korrespondenten fast.

Ifølge ham er især Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, stærkt utilfreds med aftalen.
Israel har foreløbigt ikke kommenteret meldingerne om aftalen.
Selvom søndagens aftale har skabt optimisme flere steder, understreger Jotam Confino, at den største konflikt endnu ikke er løst.
USA har gjort det klart, at Irans beholdning af højt beriget uran er en rød linje. Amerikanerne ønsker, at det fjernes som led i en endelig aftale.
Det har Iran indtil nu nægtet at acceptere.
Ifølge Jotam Confino er netop spørgsmålet om uran det punkt, der kan få hele aftalen til at kollapse.
»Det er jo et centralt punkt, som vi jo ikke på nuværende tidspunkt ved, om de kommer til at blive enige om,« siger han.
Hvis parterne ikke finder et kompromis, ser han kun to mulige udfald.
»Enten så er der en af dem, der bliver nødt til at gå virkelig på kompromis og tabe ansigt, for at aftalen kan komme i hus. Ellers udbryder krigen igen. Der er ikke nogen mellemvej,« fortæller mellemøstkorrespondenten.
Derfor er Jotam Confino langt fra overbevist om, at søndagens gennembrud ender med en varig fred.
»Jeg er ikke optimistisk. Jeg tror, selvom Trump virkelig gerne vil have den her aftale i hus, så er der 50/50 chance for, at det rent faktisk ender i en omfattende aftale, som afslutter krigen,« siger han.