For over en uge siden indledte den amerikanske kystvagt en intens jagt efter tankskibet 'Bella 1' i Det Caribiske Hav.
Men siden den 21. december har det undveget fangenskab, og nu har besætningen taget en ny, opfindsom manøvre i brug.
Som led i det seneste flugtforsøg har skibets besætning angiveligt malet et russisk flag på siden af tankeren for at komme under Ruslands beskyttelse.
Det fortæller kilder tæt på sagen The New York Times.
Skibet bliver forsøgt stoppet, eftersom det ifølge amerikanske myndigheder transporterer iransk olie, som sælges for at finansiere terrorisme.
En operation, som vi den seneste måned har set amerikanske styrker udføre på to andre tankskibe, i forsøget på at presse den Venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, ud af sit præsident embede.
'Bella 1', der siden sidste år har været underlagt amerikanske sanktioner, var angiveligt netop på vej til Venezuela for at hente en sending olie.
Ligeledes siges det mystiske skib at være en del af en skyggeflåde af tankskibe, der transporterer olie fra Rusland, Iran og Venezuela i strid med sanktioner pålagt af USA og andre lande.
Hverken Det Hvide Hus, det amerikanske forsvar, eller den russiske ambassade i USA har ønsket at kommentere på, at besætningen har malet et russisk flag på skibet.
Ifølge mediet burde den amerikanske flåde kunne indhente 'Bella 1', hvis dens lokation er kendt.
Det vides ikke, om det er tilfældet, og i så fald er det uklart, hvorfor skibet endnu ikke er bragt til standsning.
Du kan læse om den første opsigtsvækkende beslaglæggelse af et en venezuelansk olietanker lige HER.

