USA forbereder sig på en storkrig
Projektet skal blandt andet sørge for bærbare atomreaktorer.

Projektet skal blandt andet sørge for bærbare atomreaktorer.

USA brygger på noget.
Noget der skal gøre dem klar til en eventuel storkrig.
Det viser en ny rapport, der beskriver det nyeste projekt i det amerikanske krigsministerium. Projektet hedder 'Meridian' og er en del af det større 'Fortress'-initiativ, skriver Fox News.
Projektet skal sikre landets krigskapaciteter, hvis den kritiske infrastruktur svigter.
Fox News har fået indsigt i projektet, som ledes af det amerikanske krigsministerium med krigsminister Pete Hegseth i spidsen, og man samarbejder blandt andre med multimilliardæren Elon Musk.
'Fortress' vil sikre, at amerikanske militærbaser kan operere i mindst 90 dage uden støtte udefra.
Projektet skulle være en del af USAs forberedelser til en mulig større krig, der på sigt kan lamme det amerikanske elnet, forstyrre forsyningskæder og true kritisk infrastruktur i USA.
»Vi ønsker ikke at være afhængige af standard civil, kommunal infrastruktur til at drive vores nationale forsvar. Det kan vi simpelthen ikke. Det er en uacceptabel risiko,« siger Pentagons talsmand, Sean Parnell, til Fox News.
Samtidig arbejder Pentagon på at sikre strømforsyningen på militærbaser, selv hvis det civile elnet skulle svigte.
En af de foranstaltninger, som 'Fortress specifikt involverer, er implementeringen af bærbare atomreaktorer, der kan fortsætte driften på militærinstallationer, selv under længerevarende strømafbrydelser.