En vild militæraktion i Det Caribiske Hav tidligere på ugen har fået international opsigt.
En lang række spørgsmål rejser sig nu. Et af dem er, om Danmark kan benytte sig af samme ekstreme finte til at bekæmpe et stort problem.
USA beslaglagde onsdag en amerikansksanktioneret olietanker, der tilsyneladende bar venezuelansk olie på vej til Iran.
Den omtalte aktion har endnu engang strammet skruen i forholdet mellem USA og Venezuela. Men episoden kan også forbindes til et problem, som vi kender fra Danmark.
For skibet 'Skipper' giver mindelser til tankskibe fra den russiske skyggeflåde, som hver dag sejler gennem danske farvande.
Og danner USAs beslaglæggelse grundlag for, at Danmark og EU kan stoppe og gøre det samme mod skibe, som Europa har sanktioneret?
Lighederne mellem den venezuelanske olietanker og de russiske skyggeflåde er hvert fald slående.
Med et Guyansk flag i masten forsøgte 'Skipper' formentlig at skjule sit sande forhold til Venezuela.
En metode, som flere eksperter over for B.T har fortalt bruges af den russiske skyggeflåde, mens skibene ligeledes opereres gennem et netværk af skuffeselskaber, så de reelle ejerforhold er svære at finde ud af.
Ligesom skyggeflåden er sanktioneret af EU, har 'Skipper' siden 2022 været underlagt amerikanske sanktioner.
Ekspert ved Syddansk Universitet og orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl vurderer da også, at der er ligheder mellem de to:
»Jeg kan konstatere, at der er mange lande, som driver skyggeflåde for at omgå sanktioner,« lyder det fra eksperten.
Men på spørgsmålet, om Danmark og Europa kan gøre det samme som USA og beslaglægge en olietanker, svarer han:
»Jeg mener ikke, USAs beslaglæggelse er lovlig. Og en ulovlig handling kan ikke danne grundlag for, at andre kan gøre det samme. Medmindre man er i gang med at ændre verdensordenen,« siger han og tilføjer:
»Det kunne det så godt ligne, at USA og Donald Trump er på vej til at gøre.«
Tilbage i oktober måned viste B.T.s optælling af den russiske skyggeflåde i danske farvande, at der på blot en uge sejlede mindst 24 sanktionerede tankskibe gennem danske have – enten til eller fra en russisk havn.
Ombord havde de tøndevis af olie, som i sidste ende skyder milliarder i den russiske krigsmaskine, lød det fra eksperterne.
Forklaringen, på at Kenneth Øhlenschlæger Buhl vurderer amerikanernes beslaglæggelse ulovlig, skyldes, at der ombord på et skib gælder love fra den stat, der flages med.
»Man har ret til at gå ombord og tjekke flagstaten. Men derefter bliver man nødt til at gå fra borde igen,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der tilføjer:
»For at beholde skibet, skal der være grundlag i folkeretten. Det er der ikke i USAs tilfælde,« siger han.
Et skib må derfor ikke beslaglægges, medmindre der er grundlag i FN's Sikkerhedsråds resolution, lyder det fra eksperten.
Det samme lød meldingen fra fra forsker i maritim sikkerhed Jessica Larsen på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), da B.T. i november beskrev skyggeflåden sejlads i danske farvande.
Læs mere om det HER.