Donald Trump sagde det hele tre gange,

Han brugte ordet 'hun' om den fyrede amerikanske topofficer Brett Sylvia, der – som fornavnet tydeligt afslører – rent faktisk er en mand.

Ordudvekslingen fandt sted torsdag ved en kort presseseance ved flyvestationen Joint Base Andrews, da den amerikanske præsident blev spurgt indtil fyringen.

Her brugte en journalist referencen »generalløjtnant Sylvia«i forbindelse med sin spørgsmål om sagen, hvor topofficeren er mistænkt for at have lækket fortrolige dokumenter.

»Hun har problemer. Hun kommer til at få store problemer. Det har hun gjort,« lød Donald Trumps svar blandt andet.

Tilsyneladende opfatter han det som om, at der er tale om kvinde på grund af brugen af efternavnet Sylvia.

Her ses Brett Sylvia under en tidligere øvelse i Polen. Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix

Men det er det altså ikke.

Og sagen har endda også fyldt meget i de amerikanske medier i denne uge, efter at det er kommet frem, at generalløjtnanten er blevet fyret fra sit fremtrædende job som chefplanlægger i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. 

Donald Trump fik torsdag dog også sagt i forhold til sagen:

»Vi kigger i høj grad efter folk, der lækker.«