Der er mange måder at imponere sin kæreste eller udkårne på.

Om det var det, der var formålet, da en mand kun iført boxershorts for sine ædlere dele og skøjter under fødderne, forbliver ubesvaret, men opmærksomhed fik han i al fald i rigelige mængder, da han på Valentines Day under hujen og hvinen fra forbipasserende skøjtede elegant og næsten nøgen afsted på isen på den tilfrosne Keizersgracht Canal i Amsterdam.

Elegant - i al fald lige indtil han i bogstaveligste forstand pludelig kom på så ultratynd is, at den ikke længere kunne bære hans vægt, og han røg i det iskolde vand med et plask.

Keizersgracht Canal i den hollandske hovedstad har før denne vinter ikke være frosset til i årevis, så tusindvis af hollændere har indtil forgangne weekend benyttet sig af, at det har været muligt at stå på skøjter gennem byen ad den og de mange andre kanaler.

Den uheldige halvnøgne skøjteløbende mand, som faldt gennem isen, blev reddet op af tililende borgere, der ved hjælp af blandt andet et reb og et par ishockey-stave fik ham op af vandet efter hans ufrivillige stunt.

Og det aktuelle vejr i Amsterdam? Præcis lige så kedeligt som i Danmark.

Så slut med skøjteløb i denne omgang.