Ung mand faldet 20 meter ned ad skrænt i Norge: Naboer hørte råb om hjælp
Naboer slog alarm, efter de havde hørt råb om hjælp på en bjergside i det vestlige Norge.

Naboer slog alarm, efter de havde hørt råb om hjælp på en bjergside i det vestlige Norge.

Søndag aften er redningstjenesterne i Norge rykket ud til en ulykke ved en bjergside i Ulstein.
Her skulle en ung mand være kommet til skade efter et fald på 20 meter ved bjergsiden.
Det fortæller operationsleder Renate Olin Solheim Lysvik fra politidistriktet i Møre og Romsdal til Dagbladet.
»Lægehelikopteren er på stedet og har lokaliseret den tilskadekomne,« lyder det fra Lysvik.
Lægehelikopteren er ifølge operationslederen ved at hejse patienten, som angiveligt er vågen og ved bevidsthed
Ifølge operationslederen var det naboer i området, der kontaktede redningstjenesten, efter de havde hørt råb om hjælp i området.