Hvorfor er det, at den amerikanske præsident, Donald Trump, tilsyneladende altid lader sig besnakke af den russiske autokrat, Vladimir Putin?
Det var ifølge Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzen det, der skete torsdag, hvor de to havde en telefonsamtale.
»Det er muligt, at Trump er fascineret af autokrater, men det er som om, at der er mere og andet på spil, når det handler om Putin,« siger han,
Telefonmødet mellem de to blev sat i stand dagen før, at Donald Trump skulle mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag.
Håbet for Zelenskyj var en amerikansk godkendelse af, at landet kunne få Tomahawk-missiler. Noget, som Trump inden mødet ikke havde afvist kunne komme på tale.
Men efter at have talt med Vladimir Putin trak Trump i land med Tomahawk-missilerne - og annoncerede et møde med den russiske præsident - et møde, der dog tirsdag aften er blevet aflyst.
Ifølge Kristian Mouritzen er det et gentagende mønster: Donald Trump sætter i handling aldrig hårdt mod hårdt over for Putin. Og når de har talt sammen bakker han på eventuelle trusler.
»Selvom han ikke virker som den skarpeste præsident, så lykkedes han med at være hård over for den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Men han gør det ikke over for Vladimir Putin,« siger Kristian Mouritzen med henvisning til præsidentens rolle i den våbenhvile, Israel har indgået med den palæstinensiske terrororganisation Hamas.
Donald Trumps russiske forbindelser er velkendte. Han besøgte landet første gang i 1987 og har siden gjort forretninger i landet.
Da Donald Trump var økonomisk på spanden i 1990’erne blev han ifølge en række artikler i magasinet Foreign Policy reddet af russiske forretningsfolk, der var villige til at skyde penge i Donald Trumps på daværende tidspunkt skrantende ejendomsimperium.
I 2008 købte den russiske oligark Dmitrij Rybolovlev en af Trumps ejendomme i Palm Beach i Florida for cirka 95 millioner dollars. Det var 54 millioner dollars mere, end Donald Trump havde givet nogle få år forinden. Efterfølgende rev Dmitrij Rybolovlev ejendommen ned.
Og i 2013 valgte Donald Trump at afholde den internationale skønhedskonkurrence Miss Universe, som han ejede, i Rusland. Ifølge The Guardian blandt andet med donationer fra en russisk milliardær.
Der har efterfølgende også været spekulationer om, at der findes kompromitterende videoer af Donald Trump sammen med nogle prostituerede på et hotelværelse i Moskva. En historie, der understøttes af britiske efterretningskilder, men som aldrig er blevet verificeret.
Da Donald Trump i 2016 blev præsident, blev en mulig russisk påvirkning af det amerikanske valg undersøgt.
En senatsrapport konkluderede efterfølgende, at Rusland forsøgte at påvirke amerikanske vælgere til at stemme på Trump i stedet for modkandidaten Hillary Clinton.
Men der blev ikke fundet bevis for, at Donald Trump samarbejdede med Rusland.
Til gengæld stod det efterfølgende klart, at Trumps nu tidligere kampagnechef, Paul Manafort, havde været i kontakt med en russisk efterretningsofficer og en russisk oligark. Han erkendte sig senere skyldig i at have været en del af en sammensværgelse og fik seks års fængsel. Trump benådede ham senere.
»Man kan jo spørge sig selv, hvorfor Donald Trump havde en kampagnechef, der samarbejdede med Rusland. Jeg har svært ved at se, at det skulle være et tilfælde,« siger Kristian Mouritzen.
Også Trumps sikkerhedschef Michael Flynn blev afsløret i at have kontakt med den russiske ambassadør Sergei Kislyak, inden Donald Trump blev indsat i Det Hvide Hus første gang i januar 2017.
Mouritzens mistanke bekræftes af det, han mener er irrationel adfærd fra Donald Trumps side.
»Hver gang Donald Trump har talt med Putin, falder han tilbage i det gamle mønster med, at Putin har ret, og andre har uret,« siger Kristian Mouritzen.
Men kan det ikke bare være hans fascination for autokrater?
»Der er noget andet på spil her. Så burde han også være fascinereret af den kinesiske præsident Xi Jinping,« siger Kristian Mouritzen.