Under skæbnevalg: Melania Trump og familien er ikke sammen med Donald Trump
Den amerikanske førstedame har lagt sine egne planer under valgaftenen i USA.

Den amerikanske førstedame har lagt sine egne planer under valgaftenen i USA.


USAs præsident, Donald Trump, følger resultaterne tikke ind fra det amerikanske midtvejsvalg uden sin kone, førstedame Melania Trump, og resten af Trump-familien.
Det oplyser en højtstående embedsmand fra Trumps administration ifølge NBC News.

Men præsidenten er ikke helt alene.
Trump følger natten til onsdag dansk tid udviklingen sammen med medlemmer af administrationen og ansatte i Det Hvide Hus.
Tidligere har Melania Trump oplyst til mediet, at hun ikke ville være til stede, da hun i stedet har fokus på fortsatte drøftelser mellem Rusland og Ukraine.
Den amerikanske førstedame spillede angiveligt en central rolle i den forgangne korte våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.
Og tirsdag var Melania Trump på spil igen:
Hun vil ifølge en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus personligt bringe repræsentanter for Rusland og Ukraine sammen i Det Hvide Hus.
»Denne begivenhed udgør et ekstraordinært øjeblik i amerikansk historie,« lød det fra Det Hvide Hus:
»Fru Trump tog på eget initiativ skridt til at skabe kontakt mellem de to stridende nationer og sikrede med succes en våbenhvile i Olesjky og den omkringliggende Kherson-region. Denne bedrift markerer et hidtil uset diplomatisk initiativ fra en amerikansk førstedame.«