Situationen i Iran er meget alvorlig og uforudsigelig.

Hvis du er dansker og befinder dig i Iran, råder Udenrigsministeriet til at forlade landet nu.

Det skriver ministeriet på X. 

»Udrejsemuligheder kan ophøre uden varsel,« lyder det. 

Lige nu er der 'meget høj sikkerhedsrisiko' for at rejse til hele landet, skriver UM på deres hjemmeside. 

'Hvis du vælger at rejse, bør du søge professionel rådgivning.'

De omfattende protester i landet mod det iranske præstestyre har ifølge Human Rights Activists News Agency bredt sig til over 100 byer og kostet mindst 646 mennesker livet, samt ført til mere end 10.000 fængslede.

Det har ikke været muligt for B.T. at verificere tallene.