Ulf Kristersson forlader Sverige
Den tidligere statsminister har på dagen for sin afskedsbegæring forladt Sverige sammen med sin kone.

Den tidligere statsminister har på dagen for sin afskedsbegæring forladt Sverige sammen med sin kone.

Tidligere torsdag indgav Ulf Kristersson sin afskedsbegæring som Sveriges statsminister.
Få timer efter har han forladt landet, skriver Aftonbladet.
Spoler vi tiden nogle timer tilbage blev det offentliggjort på X, at Kristoffersen havde lagt et brev til formanden for det svenske parlament, Andreas Norlén, hvor han blandt andet skrev:
'Nu er det formanden, der vil lede de næste skridt i retning af at danne en ny regering. For at det arbejde kan begynde øjeblikkeligt, anmoder jeg hermed om at blive fritaget fra mine pligter som statsminister.'
I timerne efter medvirkede han på to svenske tv-kanaler, men efterfølgende har den tidligere statsminister forladt landet.
Og kursen var lagt mod Letlands hovedstad, Riga.
Ifølge det svenske medie lettede Ulf Kristersson og hans kone, Birgitta Ed, fra Arlanda Lufthavn i Stockholm klokken 20.20 og landede i Riga 40 minutter senere.
Ulf Kristerssons pressechef, Hanna Strömberg, oplyser til mediet, at årsagen er, at parret »skal hilse på deres datter, der studerer der«.
Beslutningen om officielt at træde tilbage kommer efter det svenske valg, hvor den borgerlige blok med Ulf Kristersson i spidsen er gået tilbage, mens den rød-grønne blok med Socialdemokraterna som største parti har vundet.
Moderaterna blev næststørst.