Ukrainsk udenrigsminister raser: Putin er en af historien værste
Udenrigsministeren kalder Rusland værre end ISIS.

Udenrigsministeren kalder Rusland værre end ISIS.

Et historisk kloster står lige nu i brand i den ukrainske hovedstad, Kiev, efter voldsomme angreb natten til mandag.
I hovedstaden Kiev er 20 personer blevet såret, mens der er udbrudt brand i et historisk kloster Petjerska lavra.
Branden i klosteret har fået Ukraines udenrigsminister, Andri Sybiha, til at rase mod Putin, som han mener, er en af historiens værste barbarer.
»Ved at angribe Kievs kloster Petjerska lavra, et af kristendommens største hellige steder, har Putin for altid skrevet sit navn ind på listen over historiens værste barbarer.«
»Han bør være forbandet i århundreder. Og han vil tabe denne krig,« skriver udenrigsministeren på det sociale medie X.
Videre skriver han, at Rusland består af terrorister, der allerede har vist sig værre end ISIS i deres forbrydelser mod kulturarv.
»Kun russisk udskud, der ikke har noget helligt, kan bevidst ødelægge Pechersk klosteret, et unikt UNESCO-verdensarvssted under særlig beskyttelse,« skriver han.
Ukraine vil hurtigst muligt indlede procedurer i blandt andet Unesco, hvor de vil kræve øjeblikkelige og passende modsvar.
Han kræver i samme ombæring en stærk international reaktion.