Det var først, efter den ukrainske soldat Vadym Lietunov kastede sig ind i et beskyttelsesrum på frontlinjen mod Rusland, at han indså, at der var noget galt med den anden mands dialekt.

Han var russisk.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

»Jeg sagde: Du er ikke en af ​​os, vel? Slå mig ikke ihjel,« siger Lietunov til mediet. 

De følgende to uger boede Lietunov sammen med den russiske soldat.

Han beskriver ham, ifølge mediet, som en småtyv og narkoman, som var blevet tvunget tilbage til fronten af ​​sine kommandører efter at have forsøgt at flygte fra sin militærtjeneste. 

I interviewet fortæller Lietunov, at han spillede dum for at lulle den russiske soldat ind i en falsk følelse af sikkerhed. 

Og på mirakuløs vis lykkedes det Lietunov at overtale russeren til at overgive sig til ukrainsk side – med lovning på tre ting.

Nemlig, at han ville modtage »tre måltider om dagen, cigaretter og Genèvekonventionen«. 

»Det er et mirakel. Jeg blev taget til fange, og at det endte med at være mig, der kom hjem med en fange,« siger Lietunov til The Guardian. 

Følg udviklingen på den storpolitiske scene i B.T.s LIVE-blog lige her.