Der er ingen tvivl om, hvem Ukraines spionchef nummer ét holder med i krigen mod Vladimir Putins russiske tropper.
Alligevel har Kyrylo Dudanovs udtalelser vakt opsigt vidt og bredt. De peger nemlig på, at Rusland kan stå over for enorme problemer meget snart.
De seneste måneder har krigen mellem Rusland og Ukraine udviklet sig i flere overraskende retninger.
Ukraine har formået at lave et overraskende angreb ind på russisk territorium i Kursk-regionen.
Samtidig har Rusland intensiveret den offensiv, de har haft gang i vest for storbyen Donetsk.
I begyndelsen af året lykkedes det russiske tropper efter år med kampe – Donetsk blev indtaget af Rusland i 2014 – at indtage den strategisk vigtig forstad til Donetsk ved navn Avdiivka.
Og siden er de bare rykket frem i Donetsk-regionen, der er et af Ruslands erklærede mål med den fulde invasion af nabolandet, så de nu står få kilometer fra den strategisk vigtige ukrainske by Pokrovsk, der fungerer som både knudepunkt for veje og jernbaner og ligger ikke langt fra Donetsk-regionens grænse.
Netop den russiske fremrykning i Donetsk har været særlig bemærkelsesværdig, da krigen mellem de to lande ellers længe har været beskrevet som en stillingskrig.
Men skal man tro udtalelserne fra Kyrylo Budanov, der er den overordnede chef for Ukraines efterretningstjenester, ved den netop overståede Yalta European Strategy-konference, der blev afholdt i Kyiv 15. september, så kan der være en god grund til den russiske hast på slagmarken.
Ifølge de efterretninger, Budanov mener at have, så er det ligefrem den russiske position som stormagt på verdensplan, de mener er på spil i Kreml.
»Hvis Rusland fejler ved ikke at have opnået sejr på det tidspunkt (ved udgangen af 2025, red.), så må de opgive deres langsigtede mål om at være en supermagt over de næste 30 år,« udtalte Budanov blandt andet på konferencen.
Budanov peger blandt flere ting på, at Rusland vil have stigende problemer med mængden af militærpersonale, stigende økonomiske problemer, stigende problemer med at holde krigsmaskinens behov for våben, køretøjer og materiel opfyldt.
Ved sommeren 2025 vil de problemer for alvor begynde at manifestere sig, og ved udgangen af det år vil de være i fuld flor.
»Budanov peger på en række ting, som sandsynligvis er rigtige. Men det er mere tidshorisonten, jeg kan blive i tvivl om,« siger studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen til B.T.
Han har selv læst Kyrylo Budanovs nylige udtalelser. Og Claus Mathiesen har også kommenteret dem på X.
»Vi kan alle sammen se, at Rusland har problemer. De har bemandingsproblemer, hvilket vi kan se indikatorer på, når de må hyre folk fra udlandet og udbetale tårnhøje bonusser for at få folk til at melde sig,« siger Claus Mathiesen og uddyber:
»Putin vil meget nødigt ud i endnu en mobilisering, hvor det kan blive unge fra Moskva og Skt. Petersborg, der skal frontlinjen, da det kan skabe uro internt. Samtidig mangler den russiske våbenindustri også arbejdskraft, så de får ikke erstattet det, de bruger i krigen og må have det udefra,« siger han.
Budanov fortalte også, at hans efterretninger peger på, at man internt i Rusland frygter store sociale og økonomiske problemer, hvis ikke krigen vindes inden udgange af næste år, kan blandt andre The Institute for the Study of War (ISW) beskrive.
Igen kan Claus Mathiesen se den ukrainske spionchefs pointer, men han mener ikke nødvendigvis, at tidslinjen passer.
»Der har nærmest lige siden de første vestlige sanktioner begyndte at ramme Rusland helt tilbage i 2014 været tale om et snarligt økonomisk kollaps i Rusland. Men ingen af de forudsigelser har holdt stik. Det har heller ikke holdt stik, at deres våbenlagre har været tømte,« siger Claus Mathiesen.
Alligevel kan den danske ekspert, som nævnt, sagtens se de mange problemer for Rusland i horisonten.
Men der er bare et virkelig stort 'men', forklarer han:
»Ukraine står med præcis de samme problemer. Og Ukraine er bare væsentlig mindre,« siger Claus Mathiesen.
Og netop Ukraine er meget mere afhængig af hjælp udefra, end det er tilfældet med Rusland.
»Ukraines skæbne er på en helt anden måde bundet op på hjælp. Hjælp fra Vesten,« siger han.