Den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha, skriver tidligt søndag morgen i et opslag på X, at Rusland har affyret "hundredvis af droner og missiler" mod Ukraine natten til søndag.

De russiske luftangreb har ifølge ministeren såret mindst ni personer i Ukraine.

'Rusland iværksatte endnu et massivt luftangreb på ukrainske byer, mens befolkningen sov,' indledes opslaget. 

Videre lyder det, at flere hundredevis af droner og missiler har ramt Ukraine. 

'Putin skal mærke faren ved at fortsætte denne krig - personligt for ham selv, hans venners lommer, hans økonomi og hans regime. Det er det, der kan få ham til at stoppe denne meningsløse krig,' afslutter han opslager.

/ritzau/