EU er igen på vej ud i et opgør om de indefrosne russiske midler.

Det står klart efter det uformelle udenrigsministermøde i Dublin onsdag.

Her blev Ukraines tiltagende økonomiske problemer vendt blandt EU-landene. Og igen kom forslaget om at tage de indefrosne russiske midler og give dem til Ukraine op.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, lægger ikke skjul på, at hun også gerne ser Rusland betale for krigen.

- Det ideelle svar på, hvor pengene til Ukraine skal komme fra er fra Rusland. For det er dem, der forvolder skaderne.

- Derfor foreslog nogle af medlemslandene, at vi skal gå tilbage til diskussionen om de indefrosne russiske midler. Den diskussion vil fortsætte, siger Kaja Kallas.

På EU-topmødet i december sidste år måtte EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene ellers opgive idéen.

Det skyldes, at hovedparten af pengene er indefrosset i værdipapircentralen Euroclear i Belgien. Derfor kræver forslaget grønt lys fra Belgien.

Men Belgiens premierminister, Bart De Wever, siger blankt nej.

Mens Belgien har støttet Ukraine både med penge og militært udstyr under krigen mod Rusland, så afviser Bart De Wever at åbne for at sende de indefrosne midler til Ukraine.

Ifølge den belgiske leder vil det svare til en konfiskation af midlerne i strid med international ret.

Det vil ifølge Bart De Wever åbne for russiske sagsanlæg mod Belgien og udgøre en stor risiko for det internationale finansielle system.

På topmødet i december måtte flertallet af EU-landene derfor opgive tanken.

I stedet indgik 24 af de 27 EU-lande - herunder Danmark - en aftale om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro fordelt over to år.

EU er dog havnet i den ubehagelige situation, at Ukraine allerede få måneder efter, at man er begyndt at udbetale midlerne igen, mangler penge.

Det ukrainske forsvarsministerium har oplyst, at man akut mangler 23 milliarder euro, der blandt andet skal gå til luftforsvar.

Samtidig forventer Ukraine næste år at mangle 45 milliarder euro mere, end EU har afsat. Derfor har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordret EU til at fremrykke midlerne fra EU-lånet fra næste år til år.

Kassen er dog tom i mange EU-lande. Og derfor møder forslaget modstand i flere europæiske hovedstæder, som frygter, at de snart igen skal finde penge til Ukraine i en situation, hvor de selv har økonomiske problemer.

Ifølge EU-Kommissionens forårsprognose ventes 22 af de 27 EU-lande at ende med et underskud på de nationale budgetter i år.

Derfor er det fristende at forsøge at aktivere de indefrosne russiske midler for at lukke hullet i Ukraines kasser.

Den 27. august modtog EU-Kommissionen et fælles brev fra Sverige, Holland, Spanien og Polen, som opfordrer EU til at genoptage planerne om at bruge de indefrosne russiske statsaktiver på at hjælpe Ukraine.

Belgien fastholdt dog sit nej på onsdagens møde i Dublin.

- Belgiens holdning er uændret. At anvende disse aktiver gennem en proces, der svarer til konfiskation, vil medføre meget betydelige risici, sagde Belgiens udenrigsminister, Maxime Prévot, ifølge Reuters efter mødet.

RITZAU