Ukraines luftalarmsystem er blevet hacket: 'Der er ingen strålingstrussel!'
Sirener lyder i øjeblikket over hele landet, men ifølge luftvåbnet er det falsk alarm.

Sirener lyder i øjeblikket over hele landet, men ifølge luftvåbnet er det falsk alarm.

Ukraines luftalarmsystem er blevet hacket sent søndag aften.
Det oplyser Ukraines luftvåben på Telegram. En meddelelse som Kyiv Independent også har viderebragt.
Det kommer blandt til udtryk ved, at sirener lyder over hele landet, fordi borgere modtager falske alarmer, der advarer om nukleare, kemiske og gadekampstrusler.
»Det er sandsynligt, at 'Air Alert'-appen er blevet kompromitteret af fjenden. Der er ingen strålingstrussel! Bevar venligst roen og følg vores opdateringer på vores (Telegram) kanal,« skriver Ukraines luftvåben på den officielle Telegram-kanal.
Flere regionale guvernører skulle have advaret befolkningen om, at systemet var hacket og underrettede beboerne om, at der ikke er nogen trussel.
Embedsmænd advarer også om, at cyberangrebet kunne involvere en phishing-operation med vedhæftede links.
B.T. følger sagen