Ukraine vil genoptage bombardementer af russiske olieraffinaderier.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med Financial Times.

»Begrænsningen er ophævet. Det er slut,« siger Zelenskyj til mediet.

I søndags sagde USA's præsident, Donald Trump, at Rusland og Ukraine havde indgået en energivåbenhvile, der indebærer, at landene ikke må angribe hinandens energiinfrastruktur.

Det skete, efter at Trump offentliggjorde en stor aftale med Rusland om eksport af diesel.

Aften om energiinfrastrukturer kom imidlertid bag på den ukrainske præsident, har han siden fortalt.

Den ukrainske præsident uddyber i interviewet med Financial Times, at han havde indstillet angreb mod energianlæg i Rusland i tre dage for at imødekomme amerikanske ønsker, mens Rusland fortsatte med at bombardere ukrainsk energiinfrastruktur og dræbe civile.

USAs præsident har i forbindelse med sagen også udtalt, at »det er på tide, at Ukraine får en ny præsident«.

Og det har onsdag aften fået Zelenskyj til at udtalte, at han føler sig forrådt af Trump.