SpaceX, som er ejet af Elon Musk, har slukket for uautoriserede forbindelser i Ukraine.

Det betyder blandt andet, at Rusland har mistet et vigtigt kommunikationsværktøj i krigen mod Ukraine. 

Det fortæller flere ukrainske kilder til Politico.

»Faktisk har de (russiske enheder, red.) problemer nu. De er som blinde killinger,« fortæller en anonym ukrainsk generalstabschef blandt andet.

Kilderne peger blandt andet på, at russiske angreb går langsommere, mens nogle angreb er gået helt i stå som konsekvens af slukningen af Starlink-forbindelserne, som trådte i kraft 4. februar.

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Forud for lukningen har russiske styrker benyttet sig af såkaldte 'grå Starlink-terminaler', som ikke er godkendte eller verificeret af SpaceX til blandt andet kommunikation.

Årsagen til at SpaceX nu har valgt at slukke for de grå terminaler, er blandt andet at forhindre Rusland i at styre droner via Starlink og beskytte kritisk og civil infrastruktur – herunder energinettet.

Ukraine har været hårdt plaget af strømnedbrud på det seneste, og har gentagne gange beskyldt Rusland for at gå bevidst efter landets energinet.

Ukrainske myndigheder kalder situation for Rusland, og takker Elon Musk for at have hjulpet landet på et afgørende tidspunkt.