Ukrainerne har i øjeblikket stor appetit på at svække Ruslands adgang til lys og varme.

Først var det i høj grad landets olieraffinaderier, som stod for skud. Men i den seneste tid har flere transformerstationer nær Moskva også fået det glatte lag af Ukrainernes bombetogter.

Ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, så er der flere faktorer, som kan forklare ukrainernes angreb. 

»Det er dels for at gå efter Ruslands energi og infrastruktur. Og så forsøger man at påvirke den russiske økonomi og ryste befolkningen, så der eksempelvis pludselig er kø ved tankstationerne,« siger han. 

Siden 14. oktober har ukrainerne mindst ramt fem transformerstationer rundt om Moskva – seneste angreb var onsdag. Flemming Splidsboel peger på, at det kan være fordi, transformatorstationer er lette mål.

»Det er godt tænkt, at sigte efter dem: de er stationære og har enorm betydning for civilbefolkningen.«

Samtidig er målets legitimitet til debat: Hvis en transformatorstation kun leverer strøm til civile, er angrebet problematisk, men hvis samme strøm også forsyner militære anlæg, kan det være et lovligt militært mål, forklarer Splidsboel.

Derudover havde 34 ukrainske kampdroner direkte kurs mod den russiske hovedstad natten til mandag. Samtlige blev dog skudt ned af Ruslands luftforsvar.

Ifølge Splidsboels vurdering er angrebene en klar måde for ukrainerne at eksponere Moskva og dens indbyggere for krigen. 

»I byer som Moskva har man været relativt ugeneret af krigen. Ved at ramme den med eksempelvis strømsvigt bliver de russere, som normalt ikke mærker krigen, igen konfronteret med dens realitet,« siger Flemming Splidsboel.

De intensiverede angreb mod Moskva, tegner et billede af, at man i Ukraine har fået oparbejdet en bedre kapacitet og markant bedre teknologi, som kan ramme mål langt fra frontlinjen.

»Lige nu er krigen fastlåst, så ukrainernes vurdering er formentlig, at angreb mod transformatorstationer, raffinaderier og jernbaner giver større effekt – og koster mindre – end operationer ved fronten,« siger han.

På det sociale medie X, spekulerer flere brugere i om de ukrainske angreb, ville kunne mørklægge hele Moskva. 

Så vidt tror Flemming Splidsboel dog ikke, at man vil kunne påvirke hovedstaden.

»Det tror jeg ikke helt, man kan. Jeg har eksempelvis været i Kyiv (Ukraines hovedstad, red.) flere gange, hvor strømmen også går i ny og næ. Men man kan ramme dele af Moskva og gøre livet surt for en stor del af befolkningen,« siger han.