Mandag er en stor dag for Ukraine og Moldova, der vil få åbnet det første forhandlingsområde i processen frem mod EU-medlemskab.

Det siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, på vej ind til møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg mandag.

- Det er en mega-mandag for udvidelsesprocessen. Endelig, endelig vil vi være i stand til at åbne det første forhandlingsområde, efter Ukraine og Moldova fik status af kandidatlande i 2023, siger Marta Kos.

Hun siger, at Ukraine og Moldova "har leveret".

Udmeldingen kommer med henvisning til, at selv om Ungarn under daværende premierminister, Viktor Orbán, blokerede for åbningen af det første forhandlingsområde, så fortsatte Ukraine og Moldova med at gennemføre reformer.

Under det danske EU-formandskab blev der givet hjælp til de to lande, så de i praksis kunne bevæge sig videre af reformsporet, selv om de i alt seks forhandlingsområder formelt ikke var åbnet.

Det arbejde blev fortsat under det cypriotiske EU-formandskab fra 1. januar i år.

I april blev der skabt håb om, at forhandlingerne formelt kunne åbnes, da Viktor Orbán efter 16 år ved magten blev vippet af pinden af sin tidligere partifælle Péter Magyar og hans oppositionsparti, Tisza.

Efter valget krævede Magyar dog garantier for det ungarske mindretal i Ukraine, hvis han skulle give grønt lys til, at Ukraine bliver en del af EU.

Den aftale faldt på plads mellem Ukraine og Ungarn i juni. Dermed har Ungarn under Magyar ophævet sin blokering af optagelsesforhandlingerne.

Det kan blive yderligere understreget i juli, forventer Marta Kos.

- Hvis Ukraine og Moldova leverer, så skal vi også levere. Derfor forventer jeg, at vi vil åbne alle de resterende kapitler i juli, siger Marta Kos.

Ukraine har dog fortsat lang vej til medlemskab.

Trods reformerne kæmper Ukraine fortsat med korruption, et retssamfund og demokrati, der har været låst af krigen og en økonomi, der er langt fra at kunne konkurrere på det indre marked.

På den baggrund ventes Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at på denne uges EU-topmøde at tale for, at Ukraine i første omgang får en ny særstatus som "associeret medlem" af EU.

Det vil ifølge Merz hurtigt kunne give Ukraine en tilknytning til EU.

Men det vil ske uden fuldt medlemskab og uden stemmeret ved EU-møder.

- Det er indlysende, at vi ikke vil være i stand til at afslutte tiltrædelsesprocessen inden for kort tid, skrev Merz i et brev til EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forud for topmødet.

Marta Kos hilser det tyske forslag velkomment, så længe det ikke bliver en erstatning for fuldt medlemskab, når Ukraine opfylder EU's krav.

Mandag ventes EU også at sige ja til, at Montenegro kan lukke yderligere to kapitler i forhandlingerne om medlemskab.

Dermed vil Montenegro have lukket 16 ud af de 35 kapitler, som er fordelt på i alt seks forhandlingsområder.

- Hvis tempoet fortsætter under det irske EU-formandskab i efteråret, så kan vi bringe Montenegro over målstregen, siger Marta Kos.

Montenegros mål er at blive EU's 28. medlemsland i 2028.

På mandagens møde vil EU også diskutere Bosnien-Hercegovinas vej til EU.

- Den seneste måling viser, at 74 procent af befolkningen i Bosnien-Hercegovina ønsker at gå vejen mod EU. Så både i Bosnien-Hercegovina og i EU bør lederne lytte til befolkningens ønske, siger Marta Kos.

/ritzau/