Flere måneders forberedelse kulminerede mandag i en omfattende aktion – og nu er store dele af verdens øjne rettet mod Ukraine.

Nærmere bestemt i Kherson-regionen, hvor Ukraine har indledt et massivt angreb.

Og russerne, som erobrede Kherson i marts, opfordres nu til at flygte, hvis de fortsat vil leve.

Claus Mathisen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, siger, at modoffensiven har været længe undervejs – og derfor ikke kommer bag på ham.

»Jeg hæfter mig ved, at Ukraine vil forsøge at vende krigen til egen fordel. Ifølge Ukraine skal det helst gå sådan, at russerne overgiver sig. Man kan ikke bare invadere og lægge byen ned, for det er Ukraines egen by.«

»Samtidig går Rusland meget ind for afstemninger om, hvorvidt de besatte områder skal være dele af Rusland. Og det bliver væsentligt sværere, hvis russerne ikke har kontrol. Det bliver problematisk og skaber tvivl om deres troværdighed,« siger Mathiesen om en mulig årsag til den ukrainske offensiv.

Ukraine har gennem længere tid bebudet, at Kherson igen skal være på ukrainske hænder. Hertil er der i løbet af flere måneder samlet våben og kræfter til aktionen.

Og denne blev bekræftet mandag. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordrede russerne til at flygte.

Spørger man Claus Mathisen, er det dog meget uvist, hvorvidt Ukraine kan lykkes med offensiven.

»Inden for en uge, tror jeg, vi får en kraftig indikation på, om det kan lykkedes, og om de kan presse russerne tilbage. Spørgsmålet er, om de har den fornødne styrke og overtal til decideret angrebsoperationer.«

»Men man skal også huske, at russerne ikke bare kan flygte over floderne til Kherson, for broerne er væk.«

Og lykkes den ukrainske invasion, stopper Ukraine ikke her:

»Så vil man formentlig østpå og forsøge at befri områder langs kyststrækningen som Mariupol, som er under russisk besættelse.«

Claus Mathiesen mener dog, at en offensiv og forløbet i Kherson kan trække ud og vare i flere uger.